Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

DIGTE I TRÆ

På udstillingen Digte i træ med skulpturer af den islandske billedhugger Sigurjón Ólafsson, vises et udvalg af denne alsidige kunstners spontant abstrakte værker.

Udstilling 21. maj—11. september 2022

Sigurjón Ólafsson (1908-1982) rejste til Danmark som tyveårig og fik sin uddannelse hos professor Utzon-Frank på Kunstakademiets Billedhuggerskole i København. Efter to års studier modtog han Kunstakademiets guldmedalje for skulpturen En arbejder og ved sin afgangseksamen 1935 udstillede han værker, der pegede hen mod et abstraherende, modernistisk  formsprog.

Sigurjóns klassiske skoling blev fundamentet for et usædvanligt kreativt talent, der gjorde at han blev en betydelig del af den danske avantgarde i 1930‘erne og 1940‘erne, hvor han deltog i banebrydende udstillinger som Linien og Teltudstillingen sammen med blandt andre Asger Jorn, Ejler Bille og Erik Thommesen.

Sigurjón Ólafsson opholdt sig i Danmark under den tyske besættelse 1940-45, og netop i den periode udførte han et stort bestillingsarbejde til rådhuspladsen i Vejle, to granitskulpturer som han egenhændigt huggede og som har referencer til romansk granitskulptur.

Efter at Sigurjón vendte tilbage til Island i 1945 fik han en markant betydning for udviklingen af den islandske modernisme. Her udførte han talrige offentlige monumenter, et par hundrede portrætbuster, store stenskulpturer og en mængde værker i træ. Det er som om arbejdet med træet gav inspiration til et frit og spontant udtryk, hvor spændvidden i det billedkunstneriske univers bliver afprøvet. Herved bliver Sigurjón Ólafssons træskulpturer en særlig og betydningsfuld del af hans livsværk.

Udstillingen er kurateret af Birgitta Spur


Sigurjón Ólafssson (1908-1982)

 

Se kurator Birgitta Spur fortælle om Sigurjón Ólafsson på kulturkanalen

Se kurator Birgitta Spur fortælle om Sigurjón Ólafsson på kulturkanalen

Læs kataloget online

Læs kataloget online