Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

VIGDÍS FINNBOGADÓTTIR – verdens første folkevalgte kvindelige præsident

Den 15. april fyldte Islands tidligere præsident Vigdís Finnbogadóttir 90 år, og i år er det desuden 40 år siden at hun blev verdens første folkevalgte kvindelige præsident.

Udstilling 13. juni—18. oktober 2020

Den 29. juni 1980 vandt Vigdís Finnbogadóttir det islandske præsidentvalg. Dermed blev hun verdens første folkevalgte kvindelige præsident. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 1992 og fik over 90% af de afgivne stemmer ved valget i 1988.

I 1996 trak hun sig tilbage fra præsidentembedet og kastede sig i stedet over en lang række af de emner, der også optager hende, såsom historie, kultur, sprog, miljø, ligestilling og interkulturelt samarbejde.

Vigdís Finnbogadóttir var desuden en af hovedkræfterne bag åbningen af Nordatlantens Brygge. Hun var formand for Nordatlantens Brygges bestyrelse 2000-2004 og repræsentantskab 2004-2011, og hun blev derefter protektor for kulturhuset.

Udstillingen
Gennem plancher, fotografier og filmklip sætter udstillingen fokus på Vigdís Finnbogadóttirs alsidige arbejde som præsident og hendes fortsatte indsats for øget dialog og samarbejde på tværs af grænser og folkeslag

Udstillingen er kurateret af Þórunn S. Þorgrímsdóttir og Ingibjörg Jara Sigurðardóttir, og den præsenteres i samarbejde med Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for Fremmedsprog, Islands Universitet, med støtte fra Islands Ambassade i København og Islands Alting.

Der vil være gratis adgang til udstillingen i hele udstillingsperioden.

 

OBS. Grundet et privat arrangement åbner udstillingen først kl. 13 lørdag den 19. september.

 

Læs mere om Vigdís Finnbogadóttir (på dansk) på vigdis.is

Læs mere om Vigdís Finnbogadóttir (på dansk) på vigdis.is

Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for Fremmedsprog

Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for Fremmedsprog