Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

THE ICE IS MELTING AT THE PØULES

Oplev Martin Ersteds tankevækkende lysværk på Nordatlantens Brygges facade under Copenhagen Light Festival 2019.

Lørdagene 2. februar, 9. februar, 16. februar og 23. februar kl. 17-22.

NB. Lørdag 23. tændes værker først kl. 18 (da solen går senere og senere ned).

Vores historiske pakhus bades i bølger fra Martin Ersteds organiske lysværk, hvis prægnante farveskala reflekterer de sidste 150-års globale temperaturstigninger.

Titlen refererer til den tidligere udenrigsminister Villy Søvndals konstatering "The ice is melting at the pøules", der i 2009 gik verden rundt og morede mange. Men måske man hellere burde tænke på de alarmerende konsekvenser af opvarmningen end ministerens uheldige udtale, som dengang overskyggede selve budskabet.

En del af inspirationen til værket kommer blandt andet fra de mange forskellige nye måder at visualisere videnskabelig data på - herunder Reuters Graphic, Ed Hawking med flere.

Som en del af værkets lydunivers, komponeret af Red Ochsenbein, fortolker sanger Karina Nus forskellige historiske klimacitater.



Martin Ersted (f. 1977) er en af Danmarks fremmeste lyskunstnere. Han er en del af kollaborationen Båll&Brand og har stået bag flere markante lysværker i Danmark og udlandet. Læs mere og se eksempler på martinersted.dk.

Lysværket "The Ice is Melting at the Pøules" præsenteres her for første gang og indgår i Copenhagen Light Festival 2019.

 

COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL

COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL

Martin Ersteds hjemmeside

Martin Ersteds hjemmeside

Lysværket på facebook

Lysværket på facebook