FORBANDET OG FANTASTISK UNGDOM PÅ GRØNLANDSK
Ungdomslivet som det ses og fortolkes af unge grønlændere sættes i fokus på denne foto-udstilling om Grønlands virkelige råstof: de unge!
11. oktober - 9. november 2014
Alle mine drømme
Lad dem blot flyve, men aldrig falde til jorden.
Kunne jeg bare gribe én!
Viggo Poulsen, Piareersarfik, Tasiilaq
Fremtiden tilhører den unge generation. Det er dem, som skal drive Grønland videre og placere sig selv og Grønland i verden. Udstillingen RÅSTOF! er et portræt af, for og om denne generation - de unge. Grønlands vigtigste råstof.
Fra 2010-2012 gennemførte fotograf Tina Enghoff og journalist Anette Molbech tre kreative workshops i henholdsvis Paamiut, Tasiilaq og Nuuk med unge grønlændere. Hensigten var at få de unge til at reflektere over og portrættere deres ungdomsliv. At få dem til at udtrykke deres håb, drømme og tanker om livet og fremtiden i billeder og tekst.
Ved at undervise, coache og involvere de unge, lykkedes det i kraft af den kreative proces at skabe en række troværdige, tankevækkende og ikke mindst seværdige fremstillinger af ungdomsliv.
Kunst som social løftestang
Ved at bruge udtryksformer, som de unge allerede var fortrolige med, fik de mod til at vise mere følsomme, sårbare eller smertefulde sider af sig selv, hvormed tekst og billeder kom til at gengive en klarere spejling af de emner, som optog de unge: kærlighed, savn, håb, ensomhed og smerte.
Det lykkedes desuden at give deltagerne selvindsigt og styrke ved at få dem til at se - helt bogstaveligt - hvad de selv kunne præstere. Projektet gav dem en chance for at se nye muligheder for udvikling, og gav dem ikke mindst en erkendelse af, at de selv besidder det stof og potentiale, der skal til for at præstere noget, som er enestående, og som kan have betydning og give mening for andre end dem selv. At de kunne skabe!
Fotos og tekster
Tasiilaq
Anders Umerineq, Aron Pivat, Astrid Brønlund, Domilia Singertat, Emma Kuko, Elisa Nathanielsen, Ferdinand Mikaelsen, Hans Uitsatikitseq, Inger Kuitse, Karale Boassen, Marie Nathanielsen, Maren Sivertsen, Mariette Uitsatikitseq, Viggo Poulsen.
Paamiut
Ilannguaq Gabrielsen, Mogens Juliussen, Nikolaj Joelsen, Ronnie R. Olesen, Johanne Kleist, Aage Jensen, Nuka S. Knudsen, Jess Ludvigsen, Andrine Mikaelsen, Peter-Ole Olsen.
Nuuk
Anna-Aviaq H. Poulsen, Josef Joelsen, Jørgen Møller, Aqqaluk Abelsen, Naaluk Didriksen, Regine Davidsen, Johanne Noahsen, Nuunu Josefsen, Johannes Heilmann, Gilda Mogensen, Nannga Kleist-Johansen, Daniel Nzulumike, Magdaline Larsen, Bebiane Jessen, Tina-Marie Frederiksen, Nukartaa Frederiksen.
I samarbejde med TIna Enghoff og Anette Molbech.
Støtte af Bikubenfonden, Sermeq Fonden, Politiken-Fonden, NunaFonden, Napa - Nordens Institut i Grønland.