Raceteori, kolonihistorie og konceptkunst - velkommen til Ólöf Nordals Musée Islandique

15. november 2014 - 18. januar 2015

Ved første øjekast ligner islandske Ólöf Nordals to arkiv-serier storslåede fotos af gammelt arkivmateriale. Og det er egentligt også, hvad det er - ved første øjekast. Men ved nærmere granskning ser man, hvad billederne også er, hvilke historier de gemmer på og hvilke idéer og teorier de er udtryk for.

Musée Islandique er resultatet af Nordals kritiske granskning og affotografering af to videnskabelige samlinger med tæt tilknytning til Island fra hhv. 1850'erne og sidste halvdel af 1900-tallet. Den ældste samling består af gipsafstøbninger af islændinge og grønlændere - buster, hænder, underben og overkroppe indsamlet under en fransk ekspedition til landene. Den anden er indsamlet af den islandske antropolog Dr. Jens Pálsson (1926-2002) og består af billeder, hårprøver, breve, erindringer, aftryk af håndflader mm.

Nordal har undersøgt samlingerne, deres baggrunde, hvem der stod bag dem, hvilken betydning de havde i samtiden, og ikke mindst hvilken betydning de får i dag, når de bringes ud af arkivernes mørke og vises frem i en nutidig postmoderne kontekst.

Samlingerne er etableret i forskellige kontekster og historiske perioder, men baggrunden for indsamlingerne er grundlæggende samme fascination af det "nordiske" og ønsket om at indhente data og underbygge forestillingen om en "nordiske" race. Sammen fortæller de to værk-serier et væld af historier, der knytter an til koloni-historie, identitet og selvforståelse, tvivlsomme raceteorier samt skiftende videnskabelig diskurser.

FAKTA OM DE TO SAMLINGER

Musée Islandique
I 1856 drog en videnskabelig ekspedition, ledet af Jérôme Napoleón, kronprins af Frankrig, til Island og Grønland. Ekspeditionens formål var at dokumentere og udforske livet og folket i de nordlige områder. Der blev indsamlet prøver og data fra naturen, om klimaet, levevilkårene og kulturen. Et element i dataindsamlingen var antropologiske undersøgelser af den indfødte befolkning, og der blev lavet gipsafstøbninger af udvalgte personer under rejsen.

Efter opholdet i Island drog ekspeditionen til Grønland, hvor de i kort tid opholdt sig i Paamiut og dér bl.a. lavede gipsafstøbninger af den lokale inuit-befolkning.

Resultaterne fra ekspeditionen blev senere udstillet i Palais Royale i Paris under titlen Musée Islandique. Gipsafstøbningerne er i dag opbevaret i magasiner i Musée de l'Homme, Paris og El Museo Canario, Las Palmas.

Das Experiment Island
I anden halvdel af det 20. århundrede blev der gennemført omfattende antropologiske studier af islændingenes kropsbygning. Forskningen blev overvåget af antropologen Dr. Jens Ó . P. Pálsson, og en enorm mængde data, som beskriver titusindvis af islændinge, blev indsamlet.

Databasen indeholder målinger af højde, torso omkreds, lemmer, hoved, ansigt , vægt og fedtprocent. Undersøgelse og klassifikation af ansigtsformer: næse, pande , kranium , hoved, hage og ører blev udført, ligesom hår og øjenfarve blev bestemt. Fingeraftryk og håndfladens linjer blev registreret og blodtyper og andre arvelige egenskaber ligeledes analyseret, herunder smagssans, venstre-håndethed og farveblindhed . Hårprøver blev også indsamlet og forsøgspersonerne blev affotograferet og deres slægt, erhverv og bopæl noteret.

Das Experiment Island var titlen på en af de forelæsninger, som . Jens Ó . P. Pálsson gav om den islandske etniske gruppe i udlandet. Databasen er nu konserveret ved Islands Universitet.