Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

FRIDA ZACHARIASSEN - Klaksvík Blues

3. juni - 2. september 2012

Frida Zachariassen (1912-92) var født i Klaksvík og var på flere måder en ener i efterkrigstidens færøske kunst: på den ene side kvinde med civilt arbejde i en lokal sparekasse og på den anden en produktiv maler, der også skrev og udgav bøger om kunst og kunstteori. Hun boede i Klaksvík det meste af sit liv, kun afbrudt af uddannelsesophold i bl.a. København og London samt af rejser til europæiske museer, hvor hun flittigt tegnede og studerede kunst.
I et karakteristisk formsprog malede Frida Zachariassen gennem årene en moderne fortælling om livet på Klaksvík-egnen i sin samtid, og mange af motiverne skildrer navn-givne steder og personer.

Hun udviklede en abstrakt geometrisk stil med en tiltagende skematisk stramhed i både form, linje og farve, hvor landskaber og mennesker opløses og sættes sammen på ny - som firkanter og trekanter, med den blå farve iscenesat af skarpe kontraster.

Til trods for abstraktionen blev Frida Zachariassens billeder således aldrig nonfigurative. Hendes malerier viser altid noget genkendeligt, og særligt i landskabsbillederne er menneskets forhold til og afhængighed af den omgivende natur synligt og betydningsfuldt: kvinderne ordner fisk, og mændene klargør både, losser, slagter grind, høster, røgter får eller vandrer i fjeldet.

Og netop menneskets nærvær i naturen er det, der gør Frida Zachariassen særlig i færøsk landskabskunst. Hos hende hører mennesket og landet sammen, og hendes kunst er udtryk for, at hun fandt sin helt egen vej i den stærke færøske landskabstradition.


Kurator er professor, dr.phil. Malan Marnersdóttir.

Udstillingen er lavet i samarbejdet med Listasavn Føroya og private udlånere, som vi takker for deres velvilje.