ODE TIL NORDEN
Malerier gennem 50 år
3. september - 23. oktober 2011
De fleste kunstnere må ud at rejse, se andre landes kunst, opleve nye landskaber, sanse, se. De fleste danske kunstnere har i de sidste 200 år rejst sydpå, til Grækenland, Italien, Frankrig og Holland især. Nogle få rejser nordpå. Jeg er en af de nordiske rejsende.
Fra Bodil Kaalunds Ode til Norden, 1977.
Bodil Kaalunds nordiske identitet er stærk og kærligheden til Norden stor. Som hun selv udtrykker det i det håndkolorerede litografi, der har givet navn til udstillingen, bliver hendes identitet bekræftet i Norden, men udvidet og bestyrket i mødet med det særlige grønlandske.
Værkerne i særudstillingen Ode til Norden tager således alle afsæt i "det nordiske" i bredeste forstand: hvidkålshovedet købt langs en jysk landevej, et hjembragt stykke birkebark fra Finland, en festlig aften i Nuuk eller et uudsletteligt indtryk af en marmorstribe ved en søbred i Nordnorge. Udstillingen sætter dermed fokus på en anden side af kunstnerens virke, end de omfattende religiøse arbejder hun også er kendt og anerkendt for.
Gennem kurator Jan Garff og Bodil Kaalunds udvalg af malerier, tegninger og skitser fra de seneste 50 år, bliver beskueren - som ovenstående citat også understreger - præsenteret for en kunstner, der bekender sig til Norden. Ikke alene til naturen, men også til menneskene: Det er ikke bare sproget, vi har tilfælles, og religionen og visse slægter - det er idealerne, frihedstrangen og selvstændigheden.
Oprindeligt var det Norge, der ansporede interessen for det nordiske, og det var derfra fascinationen af og rejsen mod nord begyndte. En rejse der gennem årene foruden Danmark og Norge, også har bragt Bodil Kaalund til Island, Færøerne, Sverige, Finland og ikke mindst til Grønland, det skønne land.
For der hersker ingen tvivl om, at Grønland motivmæssigt spiller en særlig rolle for Bodil Kaalund, og at hun med sit engagement i landets kunst- og kulturliv, har haft en væsentlig indflydelse på formidlingen af grønlandsk kunst siden slutningen af 1960'erne og frem til i dag. En indsats der bl.a. har resulteret i bogen Grønlandsk kunst (1979), der netop er udkommet i 3. udvidede og opdaterede udgave og Louisiana-udstillingen Fra Aron til i dag (1969), ligesom Bodil Kaalund har arbejdet for oprettelsen af kunstinstitutioner i Grønland, herunder Kunstskolen (1972) og senest deltaget aktivt i forarbejdet til et kommende grønlandsk nationalgalleri med Bjarke Ingels som arkitekt.
Platformen for Bodil Kaalunds kunstneriske virke har dog alle dage været familiehuset i Lyngby, hvor rejseindtryk og oplevelser er blevet kondenseret, og hvor det tit har vist sig, at det var de meget nære ting, [hun] valgte at vise fra de fjerne steder.
Læs Bodil Kaalunds Ode til Norden.
