Oplev kæmpe-installationen Toppen af isbjerget, designet af den grønlandske kunstner Inuk Silis Høegh.
20. november - 19. december 2009
Som et symbol på de højaktuelle arktiske klimaforandringer - der anslås blot at være starten på de ændringer, som er i vente globalt - rejser Toppen af isbjerget sig på Københavns havnefront, og påminder os om Arktis' bjergtagende skønhed og skrøbelighed.
I forbindelse med Klimatopmødet markerer Nordatlantens Brygge med kæmpeinstallationen Toppen af isbjerget, Grønlands og Arktis' centrale position i den globale klimadebat, og installationen vil stå som et fyrtårn for de klimarelaterede aktiviteter, der finder sted på Nordatlantens Brygge under topmødet.
Installation og virkelighed
Den 21 m. høje og ca. 4000 m³ store installation er designet af den grønlandske kunstner Inuk Silis Høegh. Billedmosaikken er sammensat af fotos af isbjerge fra forskellige områder langs Grønlands kyster. Billederne er taget af grønlandsfotografen Ivars Silis.
De bløde kurver er fra isbjerge i Sydgrønland, der har drevet langt og er formet af vand og vind, de skarpe kanter og dramatiske brudflader er fra isbjerge, der netop er kælvet nordpå. Til installationen er der knyttet et lydspor, ligeledes skabt af Inuk Silis Høegh.
Et virkeligt isbjerg med en synlig top på denne størrelse ville have en volumen på ca. 30.000 m³, strække sig omtrent 140 meter under havoverfladen og betegnes som et mellemstort isbjerg. Afhængigt strøm- og vejrforhold, vil det kunne drive flere hundrede kilometer med en hastighed på ca. 15 km i døgnet. De største isbjerge når undertiden helt til New Foundlands kyster, en strækning på næsten 6000 km, der tilbagelægges på et par år.
Klimaforandringer i Nordatlanten
Grønland
I Grønland har man i længere tid mærket konsekvenserne af klimaforandringerne. De stigende temperaturer medfører bl.a. kortere perioder med havis, øget afsmeltning fra gletsjere og længere sommerperioder. Forandringer der fordrer store tilpasningsevner for både dyr og mennesker, og mange dyrearter vil i de kommende år helt forsvinde fra området. Forandringerne åbner dog også for udnyttelsen af potentialer i området, som det ikke tidligere har været mulige at udnytte, herunder vandkraft, minedrift, landbrug og olieudvinding.
Færøerne
Færøerne er placeret på selve grænsen mellem arktisk og tempereret klima, og har et maritimt miljø med kun små forskelle på temperaturerne om sommeren og vinteren. I fremtiden forventes temperaturstigninger på omkring 3° C sommer og vinter og 30 % mere nedbør om vinteren. Den øgede regnmængde vil påvirke jorderosionen på øerne. De stigende temperaturer vil omvendt bl.a. mindske behovet for energi til opvarmning.
Island
Ligesom Færøerne er Islands klima maritimt og konsekvenserne af temperaturstigninger ses tydeligst i den øgede afsmeltning fra landets gletsjere. Som følge deraf ses en eskalerende erosion af smeltevandsområderne, ligesom kystområderne vil opleve øget erosion ved vandstands¬stigninger i havene. Omvendt forventes det, at den stigende mængde smeltevand kan udnyttes til el-produktion. Af størst betydning for både Færøerne og Island bliver ændringer i havstrømmene, hvor selv små forandringer vil få store konsekvenser for fiskebestandene og fiskeindustrien.
