Værker af Karl Einarsson Dunganon (1897 - 1972) a.k.a. Hertug af St. Kilda. Originalitet og en vital fortællertrang er karakteristisk for denne islandske kosmopolit, der en stor del af livet var bosiddende i Danmark.
31. januar - 17. maj 2009
Digteren og maleren Karl Einarsson (1897 - 1972) blev født i Island, men flyttede som barn til Færøerne med sine forældre, hvor han voksede op.
Hele livet følte han en tilknytning til Færøerne og da han i 1920'erne og 1930'erne turnerede rundt i Europa med ophold i bl.a. Spanien, Belgien og Tyskland, var det i selskab med Sigert Patursson fra Kirkebøur. Da Dunganon under 2. Verdenskrig befandt sig i Tyskland sendte han kontroversielle "nyheder" til det færøske folk.
Dunganon, der legede med en række identiteter og pseudonymer, bl.a. Hertug af St. Kilda (ubeboet skotske ø), var en rastløs og farverig person, der fra naturens hånd besad en driftig fortælletrang som såvel digter som maler. Han udgav en række digtværker, hvoraf flere var på dansk, bl.a. Vartegn i 1931 og Enemod i 1935, men også digte på sagnriget Atlantis' glemte sprog, fransk, tysk, latin og maori flod fra hans hånd!
Dunganon begyndte at male i slutningen af 1940'erne. Han var autodidakt og den primære inspirationskilde var dyreverden, som bl.a. udtrykt i fabler og oprindelige kulturers kunst. Dunaganon brugte ofte dyret som symbol på menneskets utæmmede drifter i sine karakteristiske værker.
Dunganon malede med en særegen teknik med oliekridt, tusch og akvarel på mindre stykker papir, som han nøje tilskar. Billederne blev efterfølgende oversprøjtet med lak. En stor del af hans værker (ca. 300) er knyttet til serien St. Kildas Orakler, hvorfra de udstillede værker stammer. Alle værker måler 19 x 12,5 cm.
Eftertiden har dog ikke levnet Karl Einarsson Dunganon megen plads. Måske fordi han bevidst holdt sig i periferien af samfundet - han ville være uafhængig og fri. Desuden var han af den mening, at kunst ikke kunne være en forretning - hvorfor hans værker mestendels forblev i hans lejlighed på Lykkesholms alle på Frederiksberg. I sidste ende kan det også skyldes, at hans komplekse karakter og kunst, var så vanskelig at rubricere, at man helt undlod at tage stilling.
Foruden enkelte privat-udstillinger i Danmark og Island, har Dunganons værker været udstillet på Islands Kunstfestival i 1976 samt i Nordens Hus på Færøerne i 2005.
Inden sin død donerede han sine værker til den islandske stat, der skulle forvalte hans livs værk. Islands Kunstmuseum i Reykjavik, har venligst udlånt værkerne, og udstillingen er kurateret af den islandske kunsthistoriker Aðalsteinn Ingólfsson.
