Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Fire Værker af Islands repræsentant på Venedig Biennalen 2007.

26. jan - 20. april 2008

FIRE VÆRKER
Hervararsaga ok Heiðriks (1987)
Völsungasaga (1987)
Grýla (1998)
Bones in a landslide (2005)

Steingrímur Eyfjörð (1954) har været en aktiv og ofte kritisk deltager på den islandske kunstscene siden sidst i firserne, hvor han etablerede sig som en post-moderne tusindkunstner, der ganske ubesværet bevæger
sig rundt i alle kunstens genrer og afkroge.

Og genremæssigt er Eyfjörð vanskelig at fastholde, eftersom han per
definition opponerer mod alle normer, stereotyper og faste forestillinger, som han indædt kæmper for at bryde med.

Et bekendtskab med Steingrímur Eyfjörðs kunst kan derfor ved første
øjekast opleves som ganske udfordrende, da det tager tid og kræver
åbenhed at komme "ind på" værkerne.

Temamæssigt arbejder han med fænomener som national selvforståelse og identitetsdannelse. Hans kunstneriske koncepter tager som regel udgangspunkt i fortællinger eller historier, som er knyttet til konkrete
begivenheder, myter, lokale fortællinger og overtro, sagaerne og anden
litteratur eller kulørte magasiner, som han finder inspirerende eller
sigende for islandsk mentalitet, samfund og kultur.

Eyfjörð opløser disse fortællinger i enkeltdele - uddrager og fremhæver måske en person eller en bestemt genstand, der bliver et symbol eller en slags "emblem" for historien. Emblemet frigøres fra den oprindelige
sammenhæng, hvorefter den analyseres og bearbejdes i den  kunstneriske proces. "Resultatet" placeres i en ny kontekst, hvor "fortællingens emblem" så medvirker til at skabe nye billeder, meninger og fortolkninger hos beskueren.

Resultatet af denne proces er komplekse og flertydige kunstværker med
et utal af fortolkningslag og fortællinger, der kan indeholde alt fra frag-menter af litterære tekster, udklip, collager og skulpturer til skitser fra den kreative proces, konkrete genstande som trafikskilte og gammelt undertøj, med mere eller mindre subtile referencer til de oprindelige inspirations-kilder.

Men en ting kan man være sikker på, og det er, at Steingrímur Eyfjörð
har sin mening og opfattelse af værkerne; men den kommer aldrig til at skygge for beskuerens egen opfattelse og fortolkning: These ... works
live a completely independent life in everybody's own perception.

Steingrímur Eyfjörð har afholdt mere end 40 private udstillinger og over 100 udstillinger i samarbejde med andre kunstnere og var i 2007 Islands repræsentant på Venedig Biennalen. I 2006 var han desuden nomineret til Carnegie Art Award.