Fotografier af et liv som bortsendt. Fra 1961 til 1976 blev 1600 grønlandske børn sendt til Danmark på et års skoleophold. For nogle blev dette ophold skæbnessvangert! Fotoudstilling af Louise Fontain.

26. maj - 27. juli 2007

Amundsen og Scott lavede varder hele vejen til sydpolen for at kunne rejse tilbage og finde hjem igen. Jeg tager billeder. Stadigvæk!

Som en del af den danske grønlandspolitik tog "fordanskningen" af Grønland ekstra fart med Grønlands Udvalget i 1960.

Behovet for et hurtigt uddannelses- og skoletilbud blandt den grønlandske befolkningen var akut og den direkte årsag til, at der i perioden 1961 til 1976 blev sendt 1600 grønlandske børn i ca. 9 årsalderen til Danmark på skoleophold.

Skoleopholdet skulle sikre børnene danskkundskaber, give dem kendskab til Danmark og "udvide deres horisont" og dermed forberede dem til livet i et nyt og mere moderne Grønland.

De fleste børn boede hos danske plejefamilier eller på særlige efterskoler. Størstedelen af disse børn vendte hjem til Grønland igen, men flere var forandrede for altid og havde svært ved at tilpasse sig den grønlandske tilværelse igen.

For andre børn blev opholdet noget længere, og begyndelsen på en livslang søgen efter nye tilhørsforhold, fællesskaber og egen identitet, som med opholdet i Danmark var blevet fortrængt.

Louise Fontain blev sendt til Danmark som 9-årig for at lære dansk, men vendte først tilbage til Grønland  - på ferie - efter 6 år, og da kunne hun ikke længere huske det grønlandske.

Om sine billeder siger Louise Fontain selv:

Det er mine varder for at finde mig selv, ud af en ensomhedsfølelse, ud af tilstanden: altid føle sig som et andet folk.