Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Edward Fuglø, Astri Luihn, Sigrun Gunnarsdóttir, Torbjørn Olsen, Eyðun av Reyni, Ingálvur av Reyni

21. juli - 15. oktober 2006

Færøsk samtidskunst har et helt originalt præg, som for de fleste kunstneres vedkommende tager udgangspunkt i øernes allestedsnærværende natur. Og landskabsmaleriet er som regel det dominerende afsæt, når kunstnerne på modernistisk vis nytænker og eksperimenterer med former og kompositioner.

Landskabet fungerer på den måde som et stilleben, som kunstnerne frit komponerer, fortolker og farvelægger. Og mulighederne for kunstnerisk at modulere og eksperimentere med de græsklædte fjelde, havet og det skiftende lys på øerne er mangfoldige.

Men som man vil kunne opleve på den aktuelle udstilling, så trænger nye motivkredse sig på.

For eksempel indtager byen og bymiljøerne efterhånden en betydelig plads i den færøske kunst, som en slags menneskeskabte landskaber. Og mennesker og dyr - sågar kombinationen af de to - præsenteres i stigende grad for beskueren i symbolmættede, mytiske og surreale scener.

På udstillingen bevæger man sig motivmæssigt fra rene panoramiske landskabsabstraktioner over genkendelige bymiljøer til detaljerede og konkrete enkeltmotiver. En bevægelse der er med til at illustrere et ændret kunstnerisk fokus og øget interesse for bl.a. samfundsmæssige og filosofiske problemstillinger og udfordringer.

 

Kunstnerne  er:

Edward Fuglø

Astri Luihn

Sigrun Gunnarsdóttir

Torbjørn Olsen

Eyðun av Reyni

Ingálvur av Reyni

 

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med:

Nordens Hus, Færøerne

Trondheim Kunstmuseum, Norge

Hafnarborg, Island