Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Spændende værker fra 8 af færøernes bedste yngrer kunstnere.

Juli - september 2005

Værkerne af de 8 deltagende kunstnere er tematisk inspireret af forholdet og samspillet mellem rum og værk.

Kunstnerne har med deres individuelle medier og metoder, udforsket og eksperimenteret med rummets tilblivelse samt arbejdet med samspillet mellem omgivelser (rummet), genstand (værket) og beskuer (publikum).

Udstillingens initiativtager Vígdis Petersen udtrykker dette forholds betydning for udstillingen således: "for mig er den kropslige erfaring af rum meget vigtig. Mine arbejder befinder sig på gulvet og dér etableres en relation, hvor skulptur og betragter er i samme mentale og fysiske rum".

For fotograf Annie Heinesen, der har fotografiet som sit undersøgelsesfelt, bliver det væsentlige i dette forhold eksperimentet med hvad et billede er, og hvor grænserne mellem f.eks. arkitektur, skulptur og foto går. Dvs. en afsøgning af grænserne mellem det 2- og 3-dimensionelle.

Udstillingen byder således på en række varierede fabuleringer over det anslåede tema, og man vil ud over skulptur og fotos bl.a. kunne opleve sart og vævert uld, skulpturer, videoinstallation og pink plasticlegetøj.

Målet med udstillingen er at skabe en "tværæstetisk" oplevelse og sammenhæng mellem forskellige medier og værker, grundet i det fælles tematiske afsæt.

Udstillingen har tidligere været opsat i Nordens Hus, Tórshavn i 2004.

Deltagende kunstnere:

Aggi Ásgerð Ásgeirsdóttir - maleri
Jógvan Sverrason Biskopstø - installation
Martin Nolsøe Simonsen - videoinstallation
Annie Heinesen - foto
Vígdis Petersen - skulptur
Tummas Jákup Thomsen -video & installation
Svanhild Strøm - mixed media
Anker Mortensen - grafik

 

Udstillingskordinator: Birta Berg