Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Allerede titlen antyder at installationen strækker sig ud over de sædvanlige udstillingsrammer på Nordatlantens Brygge.

25. juli - 14. oktober 2005


De udstillede genstande opleves da også ved pakhusets "entré"; overskridende grænsen mellem ude og inde. Således finder man f.eks. på kajen keramiker, Gurdid Poulsens store røde keramiske gengivelse af Olaus Magnus' historiske kort over Færøerne fra 1538 "Carta Marina".

Bevæger man sig indenfor finder man bl.a. installationens 2. udstiller væversken, Tita Vinthers 4 store spindelvæv af menneskehår, opspændt mellem pakhusets søjler. Med på udstillingen har Tita Vinther også sine vævede "installationshegn" af lakeret kobbertråd. Hegnene er 2 meter høje, enkelte er opspændt således at lyset spiller i det blanke kobber, andre sirligt sammenrullet.

Den tredje udstiller, Astrid Andreasen har i sine arbejder fabuleret over menneskets forhold til fuglen. Hun fremviser således både fugle og fulge-skræmsler iklædt færøsk strik! og 30 stærekasser med dertilhørende fuglelyde. Af kobbertråd og titan har hun udarbejdet tre 1 ? meter høje hejrer, som i stil med kobberhegnene flot bryder lyset i deres metaltrådsskabelon.

Indholdsmæssigt placerer kunstnerne sig midt i diskussionen om menneskets noget ambivalente forhold til størrelserne natur og videnskab/logik.

Bedst illustreret ved den kartografiske og "videnskabelige" gengivelse af en ø-gruppe midt i Nordatlanten, samt kontrasterne mellem på den ene side, ønsket om at skræmme fugle væk med skræmsler og samtidig tiltrække dem med fuglekasserne; dvs. forsøget på at kontrollere naturen og bringe logikken ind i den.

Og sidst men ikke mindst i den menneskeskabte gengivelse af en af naturens mest geniale fælder: spindelvævet. Et fuldstændigt menneskeprodukt! Illustrerende den fælde mennesket måske selv er gået i, da den søgte at bringe logikken og rationaliteten ind i naturen.