Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Hvis nu København hed Illoqarfissaarssuaq qallunaat nunaani og ikke København? Hvis nu vejret pludselig blev koldere og en dunst af tørfisk hang over hovedstaden? Hvordan ville Grønlands invasion af Danmark egentlig se ud?

20. august - 1. oktober 2004

Hvis nu København hed Illoqarfissaarssuaq qallunaat nunaani og ikke København? Hvis nu vejret pludselig blev koldere og en dunst af tørfisk hang over hovedstaden? Hvordan ville Grønlands invasion af Danmark egentlig se ud?

Igennem hele historien er Danmark kommet til Grønland i ønsket om at kolonisere landet - kristne befolkningen og nyde godt af naturressourcerne - eller omforme det til et moderne demokratisk industrisamfund. Nu bliver rollerne vendt om. I forbindelse med Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum har kunstnerne Inuk Silis Høegh og Asmund Havsteen-Mikkelsen udarbejdet en udstilling, der kaster bolden op til diskussion om Grønland som fremtidig selvstændig nation.

Med brug af installation, video, foto, tekst og performance diskuteres nogle af de politiske, nationale, økonomiske og kulturelle konsekvenser af grønlandsk selvstændighed. Påstanden er, at Grønland er for Norden, hvad Norden er for det globale samfund: Trygt isoleret fra verdens politiske brændpunkter - og dog? Ansvaret for fremtiden ligger ikke hos supermagterne alene. Også mindre lande må definere egne værdier og se på, hvad de kan bidrage med til det internationale samfund og verdensfreden.

Hvordan ville et Grønlandsk forsvar se ud? Og hvilke værdier skal forsvares? Snarere end at svare på disse spørgsmål gøder kunstnerne på humoristisk vis jorden for publikums egen stillingtagen til de centrale spørgsmål, udstillingen rejser. Med bl.a. propagandavideoer i militærtelt, et alternativt Danmarkskort og en importeret isvæg er det kunstnernes mål at få skubbet til danskernes opfattelse af grønlændere som folk og af nutidens grønlandske kultur samt sætte ny og tankevækkende fokus på Grønlands ønske om national selvstændighed.