Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

KOLONIHISTORISK RUNDVISNING PÅ NORDATLANTENS BRYGGE

Nordatlantens Brygge danner rammen om en introduktion til dansk kolonihistorie i Grønland fra 1721-1953.

Forløbet starter med en rundvisning i området, som historisk er kaldt ”Grønlandske Handels Plads”. At opleve de fysiske rammer, hvori dele af kolonihistorien udspandt sig, er en oplagt introduktion til dansk kolonihistorie i Grønland. Hvad der drev danskerne til Grønland og hvilke handelsvarer var danske handelsfolk interesserede i?

Her lærer vi om, hvad ”Det Almindelige Handelskompagni” var, vi ser og taler om de forskellige bygningers rolle og brug. Ud fra stedets forankring i handlen med Grønland diskuterer vi videre om eftertidens forskellige politiske strømninger, og hvordan disse har forhandlet magtbalancen mellem den grønlandske befolkning og den danske kolonimagt.

Introduktionen til dansk kolonihistorie i Grønland forbereder eleverne på at spille ”Arkivspillet” i anden halvdel af forløbet. Spillet lader eleverne opleve hvordan arkivering af historisk materiale er ulige fordelt mellem Grønland og Danmark. Eleverne kan få et indblik i de magtforhold, der spiller ind på arkivering og historieskrivning.

Dette forløb er en grundlæggende indføring i dansk kolonihistorie i Grønland. Eleverne kan deltage i forløbet uden at have modtaget undervisning om emnet på forhånd.

Målgruppe:
Udskolingen+gymnasie

Varighed:
1 ½ time

Læs mere om forløbet på skoletjenesten.dk

 

 

Send en forespørgsel

Send en forespørgsel