DUFTEN AF NORDATLANTEN
Det gamle næsten 7000 m2 store pakhus, der i dag huser Nordatlantens Brygge, blev bygget i 1766-67 af murermester J.C. Conradi.
Huset ligger på Den Grønlandske Handels Plads, der i 200 år var det travle centrum for samhandlen med Færøerne, Finmarken, Island og især Grønland, og fremstår som bevis på havnens driftige fortid.
I mere end 200 år blev tørfisk, saltede sild, hvaltran og skind losset, lastet og lagret på området, inden varerne blev solgt videre til det europæiske marked.
Mange grønlændere, islændinge, færinger og danskere er gennem tiden kommet sejlende til og fra Den Grønlandske Handels Plads, som var det første faste land, de betrådte efter den lange rejse.
En nordatlantisk ankerplads
Den Grønlandske Handels Plads er, sammen med nabogrunden Krøyers Plads, en del af en ø, som blev anlagt i midten af 1700-tallet. Oprindeligt var der vand mellem Wilders Kanal og den nuværende Trangraven, men i 1735 fyldte storkøbmand og skibsreder Andreas Bjørn pladsen op med byggemateriale og renovationslæs fra byen.
Andreas Bjørn anlagde et skibsværft ved Wilders Plads, og på den øvrige del af øen opstod et klondike af småværfter, værksteder, pakhuse og beboelser.
Grønlands Handels Plads blev i 1747 overtaget af Det almindelige Handelskompagni, som handlede med Grønland, Island, Finmarken og Færøerne.
I 1766 blev det store pakhus, som i dag er rammen om Nordatlantens Brygge, opført. Først hed det Islandske Pakhus, senere Det Grønlandske Pakhus. I 1774 blev handlen overtaget af Den Kgl. Grønlandske Handel (KGH). Senere blev det det såkaldte Skindpakhus (1781) og Det Brede Pakhuse og Krøyers Pakhus (1806) opført, og i den travle periode i dette århundrede fulgte først Trankogeriet (1920'erne) og senere et lavt betonpakhus (1960'erne), som blevet nedrevet i 2011.
Storhedstiden
1950'erne og 60'erne var områdets storhedstid. I tak med at flere skibe lagde til kajs øgedes også lastbiltrafikken i Strandgade, og det var mere reglen end undtagelse, at gaden var lukket til af lastbiler. Det var også i den periode, at man lavede en "tunnel" igennem pakhusets østlige del, hvor Islands ambassade nu holder til. Tunnellen sikrede to-vejs-passage for lastvognene, og gjorde det muligt at få etableret vendeplads nord for pakhuset.
I længden var den øgede handel og trafik dog for meget for området, og i starten af 1970'erne besluttede KGH at flytte skibstrafikken til Ålborg. I mange år var der også "grønlandsbutik" i området, en funktion, der blev genoptaget i perioden 2003-2016 i forbindelse med åbningen af Nordatlantens Brygge.
Et nyt byrum tager form
I begyndelse af 1980'erne flyttede KGH deres sidste aktiviteter fra pladsen, der blev overtaget af Told & Skat. I slutningen af 1980'erne gik arbejdet med at udvikle Grønlandske Handels Plads i gang. Det har ført til, at Krøyers Pakhus blev restaureret i 1992, og i dag bl.a. rummer Arktisk Institut og Grønlandske og Arktiske Studier (Københavns Universitet).
I 2003 åbnede Nordatlantens Brygge med officielle repræsentationer for Færøerne, Grønland og Island, udstillings-, konference- og selskablokaler samt restaurant Noma (indtil 2017), i det store pakhus, der har en karakteristisk basaltsøjle placeret ved indgangspartiet.
Det attraktive byrum omkring kulturhuset er i stadig udvikling, og i 2015 blev tre præmierede bolig- og erhvervsejendomme indviet. I sommeren 2016 åbnede Inderhavnsbroen efter flere års forsinkelse; en gang- og cykelbro der forbinder Nordatlantens Brygge og Holmen med Nyhavn. Sideløbende er der åbnet en række restauranter og et streetfood-marked i området.