Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Nordisk Råds Litteraturpris 2025

Mød et par af de nominerede forfattere i vores litteratursalon samme dag som årets nomineringer afsløres

Torsdag 27. februar 2025 kl. 19.30

Den 27. februar bliver det afsløret, hvilke værker er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2025. Samme dag præsenterer vores litteratursalon NordOrd i samarbejde med Nordisk Råds Litteraturprissekretariat en aften, hvor du kan høre om de nominerede bøger og møde to af årets nominerede forfattere.


Mød to af de nominerede

Vi kan af gode grunde ikke afsløre endnu, hvilket to forfattere, vi får besøg af, men eftersom de skal nå frem til os samme dag, bliver begge formentlig danske.

Ovenpå en kort introduktion af årets nomineringer ved repræsentanter fra priskomitéen kan du opleve de to forfattergæster, der interviewes om deres bøger af NordOrds Birgir Thor Møller.

Afslutningsvis byder vi på en forfriskning og skåler for de nominerede.

Arrangementet foregår på dansk og forventes at vare 90 minutter (inkl. spørgsmål fra salen).

Entré: 80 kr
Onlinebilletsalg

 

Nordisk Råds Litteraturpris
Nordisk Råds litteraturpris er blandt Europas mest prestigefyldte litteraturpriser. Prisen er blevet uddelt siden 1962 og er på 350.000 DKK.

Prisen gives til et skønlitterært værk som er skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller essaysamling, som lever op til høje litterære og kunstneriske krav. Formålet med prisen er at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog, samt for det nordiske kulturfællesskab.

Bedømmelseskomiteen består af eksperter fra samtlige nordiske lande, som udpeges af det givne lands kulturministerium. Komiteen nominerer 12–14 litterære værker til prisen i foråret og vælger vinderværket i efteråret. De nominerede værker offentliggøres i februar og vinderværket afsløres ved prisceremonien under Nordisk Råds session i november

Mange kendte forfattere har fået prisen gennem årene. Deriblandt Tomas Tranströmer, Niviaq Korneliussen, Auður Ava Ólafsdóttir, Sofi Oksanen, Gyrðir Elíasson, Jon Fosse, Sjón, Sara Stridsberg, Veijo Meri, Einar Már Guðmundsson, Herbjørg Wassmo, Rói Patursson, Per Petterson, Naja Maria Aidt, Gunnar Ekelöf, Sara Lidman, Willliam Heinensen og Terjej Vesaas.

Læs mere om prisen på Norden.org

Billetsalg

Billetsalg