Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

DAGLIGLIV I AMMASSALIK

Helene Brochmann fortæller historien om en enestående kulturskat af grønlandske fotografier i sit foredrag på Christianshavns Bogfestival

Torsdag 3. april 2025 kl. 17

Dette er historien om en kasse med negativer, der i 50 år lå i et skur i Grønland og gemte på en uvurderlig kulturhistorisk skat. Billederne på filmstrimlerne er taget i Østgrønland, nærmere bestemt Ammassalik-området, i 1950’erne og ’60-erne, og giver et helt unikt indblik i det lille samfund med dets mennesker og omgivelser.

Grønlands billeder samlet i ny bog
Det unikke kommer ikke mindst af, at det er en lokal grønlænder, der har taget dem, ArKaluk Bianco – og ikke, som vi ellers er vant til, en udefrakommende forsker eller midlertidigt bosat på stedet.

Det skulle tage 12 år at få billederne frem i lyset og gjort til en bog, der nu har gjort skatten til et fælles eje. Bag bogen ligger nemlig også et stort detektivarbejde, der har handlet om at få så mange oplysninger frem om billederne, stedet og tiden, som muligt. For eksempel har det været helt centralt at få identificeret de enkelte mennesker på billederne.

Helene Brochmann fortæller om billederne, deres baggrund og om processen med at få skabt en bog ud af dem.

Bogen kan købes på Nordatlantens Brygge og vil være til salg under arrangementet.

ARRANGEMENTET
Efter foredraget (60 min) vil der væres tid til spørgsmål far publikum. Arrangementet varer i alt 90 minutter.  og derpå er der tid til spørgsmål

Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid. Litteratursalonen og dens café med bogsalg åbner 45 min. før arrangementet.

Billetter
80 kr. Onlinebilletsalg

 

FORLAGET OM BOGEN

Frem til 2. verdenskrig fandtes der i Ammassalik-området i det sydøstlige Grønland en afsondret, faktisk isoleret, befolkning, der levede som de havde gjort i århundreder. Efter krigen blev der åbnet op, og der kom elektricitet, motorbåde, radio og butiksvarer i helt nyt omfang. ArKaluk Bianco blev født i 1921 og var butiksbestyrer og postmester. Han var videbegærlig og kastede sig gerne ud nye ting, bl.a. fotografering. Med et skarpt blik for sit eget samfund og den tid, han levede i, lykkedes det ham over en periode på ca. 15 år under de store forandringer at skabe en samling af fotografier, der i dag fremstår helt unik. Ikke bare fordi tiden og stedet ikke har været dokumenteret på denne måde før, men også fordi ArKaluk var en rigtig god fotograf, så billederne i sig selv er af høj kvalitet. Og så var han ikke mindst en af ”deres egne”. Ammassalik-området er beskrevet og afbilledet af mange fremmede, antropologer og opdagelsesrejsende, men aldrig før har vi set det historiske Tasiilaq og bygderne skildret gennem østgrønlandske øjne.

 

CHRISTIANSHAVNS BOGFESTIVAL 2025

Årets bogfestival foregår 1.—6. april forskellige steder i bydelen med Christianshavns Bibliotek som arrangør. Læs mere her.

Festivalens arrangementer i litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge præsenteres med støtte fra Christianshavn Lokaludvalg. Se programmet for Nordatlantens Brygges festivalscene her.



Billetsalg

Billetsalg

Mere bogfestival på Nordatlantens Brygge

Mere bogfestival på Nordatlantens Brygge

Læs mere om Christianshavns bogfestival

Læs mere om Christianshavns bogfestival