Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

SAMTALER OM STRIK

Oplev et strikketalkshow med gæsterne Pia Olsen Dyhr, Julia Lahme, Else Skjold og Hedestrik samt musikindsalg fra Lea Kampmann og Tûtu på Pakhusstrik 2024

Lørdag 7. sept 2024 kl. 16

At strikke – eller ikke at strikke. 

Vi elsker jo at strikke og mange af os har altid et strikkeprojekt med i tasken. At strikke i toget på vej til job, eller at strikke på caféen imens man venter på veninden er nogle af livets små men vigtige glæder. Men det er ikke altid lige velset at man hiver strikketøjet frem. Hvorfor har vi så mange meninger om, hvor det er tilladt og hvor det bestemt ikke hører sig til at strikke? Formand for SF, folketingspolitiker og strikkeentusiast Pia Olsen Dyhr vender pinde og tanker med livstilsekspert Julia Lahme.

Det bæredygtige valg – hvad skal der til? 

Tekstilindustriens negative miljøpåvirkning er velkendt. Under denne samtale sætter vi fokus de på miljørigtige tiltag, den har affødt. På græsrodsfronten møder vi Hedestrik som er et modsvar til den hurtigt fremstillede garnindustri. De sætter fokus på den uld, som ligger ubrugt hen som et restprodukt ved de nordiske fårebønder – og så strikker de dogmestrik, hvilket vil sige at de strikker ulden direkte, uden at karte den og spinde. I samtale med Else Skjold, lektor på Det Kongelige Kunstakademi for Design, spørger vi, hvad der skal til for at vi bliver mere aktive og bevidste når der kommer til forbrugermentalitet. Hvilken udvikling ser vi i modeindustrien, hvilken udvikling ser vi indenfor forskningsverden? Hvad skal der til for at vi ændrer vores adfærd?

Musikindslag
Undervejs får vi også besøg af Lea Kampmann og Tûtu, der hver især spiller et par sange.

Lea Kampmann* 
Med sit debutalbum har den færøske singer-songwriter skabt et unikt musikalsk univers, der føles som at være inde i en akustisk guitar. Med bløde vokaler, hjertelige melodier og tekster på sit modersmål fortæller Lea historier om at genoprette forbindelsen til sit hjemland og om kærlighed.

Tûtu
Tûtu (aka Gustav Lynge Petrussen) indledte sin solokarriere i 2021 og har siden udgivet albummet Astronaut (2023) samt flere tidligere EP'er og singler. Hans velkomponerede melodier og toner skaber en stemning, der er universel og rører sjæle på tværs af sprogbarrierer. Tûtu eksperimenterer også med elektroniske og akustiske elementer i sin musikproduktion, og han har været med til at forme den moderne grønlandske musikscene ved at producere for flere anerkendte kunstnere.

Arrangementet varer 90 minutter.

Billetsalg


*Oprindeligt blev arrangementet publiceret med K.óla, men hun er blevet erstattet med Lea Kampmann. K.óla kan opleves om fredagen til Fredagsstrik (læs mere).


PAKHUSSTRIK 2024
Arrangementet indgår i Pakhusstrik 2024. Adgang til festivalen kræver partoutbillet. Læs mere om den nordatlantiske strikkefestival på nordatlantens.dk/pakhusstrik  

Billetsalg

Billetsalg

Pakhusstrik 2024

Pakhusstrik 2024

Husk partoutbillet

Husk partoutbillet