Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

CAFÉKONCERT: LEA EYÐBJØRG

Oplev den dansk-færøske sangerinde og sangskriver spille en intim fyraftenskoncert i vores hyggelige café.

Fredag 4. oktober 2024 kl. 17

Efter flere optrædener, bl.a. en storslået koncert på SPOT Festival, er dansk-færøske Lea Eyðbjørg blevet et navn, som flere og flere roser. Og den fængslende debut-EP Kærlighedsdigte til de uhjælpelige, som udkom i maj, bekræftede at hun i høj grad er en sangskriver, som man skylder sig selv at holde øje med og lytte til.

Siden Lea skrev sin første sang på guitaren i 12-års alderen, har hun udviklet sit eget levende, sanselige og poetiske sprog. I virkeligheden skriver hun bare om dig og mig – om almindelige, gennemsnitlige mennesker, der alligevel er så meget mere. For Lea Eyðbjørg handler det om at se følelser som et smukt og vigtigt livsvilkår, der gør os alle lige store og rige indeni.

Med en blanding af ydmyghed og selvsikkerhed ligger hendes kunstneriske styrke i hendes evne til at fremkalde stærke følelser, hvilket gør hende til en markant og genkendelig stemme i nutidens musik. Og vi glæder os til at opleve en intim fyraftenskoncert med hende i vores café.


CAFÉKONCERTER – FRI ENTRÉ

Vores hyggelige café danner rammen om en serie intime fyraftenskoncerter, hvor du kan tage hul på weekenden til skønne klange fra nord.

Koncerterne spilles kl. 17.15 og varer ca. 30 minutter.

Der er gratis adgang og caféen med nordatlantiske øl holder åbent til kl. 20.