Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

CAFÉKONCERT: K.ÓLA

Hør den islandske soloartist K.óla spille en intim fyraftenskoncert i vores hyggelige café

Fredag 2. februar 2024 kl. 17

Bag soloprojektet K.óla står den islandske komponist og sangskriver Katrín Helga Ólafsdóttir (f.1996). Hun har givet koncerter, både alene og med band, og udgivet musik under det navn siden 2017, og hendes album Allt verður alltílæ (Alt vil blive godt) fra 2019 blev nomineret til Icelandic Music Awards inden for popmusik og vandt Kraumur Awards. 

K.ólas sange har tekster på både engelsk og islandsk, og hendes legende melodier henter inspiration i popmusikken, men er også påvirket af mere klassiske kompositioner og teatralske elementer.

Ud over sange skriver K.óla musik til kortfilm og teater. Hun studerede komposition på IUA (Iceland Univercity of the Arts), og hun studerer for tiden på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Og vi glæder os til at opleve den islandske sanger indtage caféen og betage publikum med sit helt særlige musikalske udtryk og sine besnærende sange.


CAFÉKONCERTER – FRI ENTRÉ

Vores hyggelige café danner rammen om en serie intime fyraftenskoncerter, hvor du kan tage hul på weekenden til skønne klange fra nord. Vi publicerer flere inden længe og som udgangspunkt ligger de første fredag i måneden.

Koncerterne spilles kl. 17.15 og varer ca. 30 minutter.

Der er gratis adgang og caféen med nordatlantiske øl holder åbent til kl. 20.