CAFÉKONCERT: INUANIMA
Oplev Aviaja Lumholt og Igor Rado udfolde deres performative og eksperimenterende musik ved en intimkoncert i vores café.
Fredag 15. november 2024 kl. 17
Inuanima er en eksperimenterende musik- og performanceduo bestående af Aviaja Lumholt (inuit/dansk) og Igor Rado (balkan/dansk). Deres musik er en søgen efter en nutidig universel lyd, inspireret af shamanistiske traditioner, især deres egen oprindelige kulturarv, inuit, balkansk og skandinavisk.
”Inuanima” er duoens ord for "Alting's Sjæl", og de beskriver deres musik som en hyldest til det multikulturelle og den positive sameksistens mellem natur og menneske.
Læs mere om dueon på inuanima.com
Til denne intime koncert medbringer de blot deres stemmer, trommer og loop-effekter og vil skabe et spændende, rent vokalt og percussivt udtryk i vores hyggelige café.
CAFÉKONCERTER – FRI ENTRÉ
Vores hyggelige café danner rammen om en serie intime fyraftenskoncerter, hvor du kan tage hul på weekenden til skønne klange fra nord.
Koncerterne spilles kl. 17.15 og varer ca. 30 minutter.
Der er gratis adgang og caféen med nordatlantiske øl holder åbent til kl. 20.