Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

KATASTROFENS MANGE ANSIGTER

Hør foredrag om Hans Hedtoft-katastrofen ved historiker Rasmus Dahlberg på 65-årsdagen for forliset.

Tirsdag 30. januar 2024 kl. 17

Da det topmoderne grønlandsskib Hans Hedtoft den 30. januar 1959 forliste under tilbageturen på jomfrurejsen, var det en katastrofe med flere dimensioner, som udspillede sig i de barske omgivelser.

I Grønland mistede familier deres forsørger, og børn blev forældreløse, mens der i Danmark udløstes en politisk storm om ansvaret for katastrofen - og ikke mindst om udbetaling af erstatninger.

At der samtidig stadig hersker stor mystik om, hvad der egentlig skete, da Hans Hedtoft gik ned, sætter dybe spor i mindet om skibet og forliset, som er gået over i historien som “Danmarks Titanic”.

Vi mindes forliset 65 år efter den skæbnesvangre dag med dette foredrag om katastrofens mange ansigter.


Praktisk info og billetsalg
Foredraget varer 60 minutter. Der er unummererede pladser. Salen og dens café åbnes 45 minutter for start.

Entré: 80 kr
Onlinebilletsalg


Om foredragsholderen
Rasmus Dahlberg er historiker og lektor ved Forsvarsakademiet. I bogen Mellem kyst og krig, som udkom i november 2019 på Gads Forlag, fortalte han om Søværnets rolle som kystvagt både herhjemme og i Nordatlanten, hvor opgaveløsningen i høj grad blev defineret i tiden efter Hans Hedtofts forlis. Senest har han sammen med kollegaen Søren Nørby skrevet biografien om Admiral Garde, som omkom ved et flystyrt på Færøerne den 3. august 1996.

Portrætfoto øverst: Ole Joern.

Billetsalg

Billetsalg