Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

FÆRØERNE, RUSLAND & FISKENE

Oplæg og debat med det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale

Tirsdag 26. marts 2024 kl. 17

Siden Ruslands invasion af Ukraine har Færøernes fiskeriaftale med Rusland været omdiskuteret og skabt overskrifter i medierne, både med moralske fordømmelser og på grund af de sikkerhedspolitiske spørgsmål, der rejser sig, når russiske skibe kan færdes i færøske farvande og havne.

Men hvad er op og ned i den bilaterale kvoteaftale mellem Rusland og Færøerne – og hvordan forholder Færøerne sig aktuelt til aftalen og den kritik, som den rejser?


Oplæg og debat

Færøernes folketingsmedlem fra Javnaðarflokkurin (det færøske socialdemokrati) Sjúrður Skaale kaster lys på aftalen, historisk og aktuelt, og besvarer derefter spørgsmål fra salen.

Arrangementet forventes at vare i alt 60-70 minutter.

Entré: 60 kr
Onlinebilletsalg



Sjúrður Skaale (født 8. marts 1967 i Tórshavn) har siden 2011 været folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin. Han er formand for Folketingets Arktiske Delegation (siden 2019) og tidligere formand for Folketingets Færøudvalg (2011 – 2017).

Sjúrður Skaale har en cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Universidad Complutense de Madrid. I en periode arbejdede han som journalist, og senere var han embedsmand for det færøske landsstyre, før han blev lagtingsmedlem 2008-11 (som medlem af Tjóðveldi). Derudover har han bl.a.  skrevet bøgerne “Da Færøerne ville løsrive sig”, “Skerpikjøt”, “2000 ‒ tá Føroyar skuldu loysa” og “Tá Jesus gjørdi nekaran hvítan” og været medforfatter til “The Emergence of a Democratic Right to Self Determination in Europe”, “Krossvegir” og “Halló”, og han har været redaktør af “Kilder til Grønlands og Færøernes historie”, “The Right To National Self-Determination” og “Hvítabók”.

Billetsalg

Billetsalg