Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

SOMMERGÆSTEN
Bergithe Johannessen - en pioner i færøsk kunst

Danmarkspremiere på kort portrætfilm om den færøske kunstner Bergithe Johannessen. Med introduktion ved Karin Elsbudóttir og efterfølgende samtale med filmskaberne Anya Mathilde Poulsen og Lars Rønnow Torp 

Mandag 4. marts kl. 17.00

Den færøske maler Bergithe Johannessen (1905-1995) var den første færing, som fik en professionel, akademisk kunstneruddannelse. Blot 17 år gammel kom hun ind på Sidcup School of Art i London, og i 1925 blev hun som den første færing optaget på Kunstakademiet i København - tre år før Sámal Joensen-Mikines.

Hendes produktion tæller flere hundrede malerier, især stemningsfulde og mesterligt udførte akvareller af færøske landskaber. Men hvem var hun, denne usædvanlige kvinde, der ville kunsten i en tid, hvor det ikke blev regnet som et hverv for kvinder, og hvordan formede hendes liv sig?

Gennem arkivfotos og interviews med færøske eksperter samt bekendte og slægtninge, bl.a. teaterinstruktør Eyðun Johannessen, fortæller Sommergæsten en usædvanlig historie om en helt særlig kvinde, der brød barrierer og normer for sin tid, men også måtte se sig begrænset.

Danmarkspremiere
Filmen varer 23 minutter og har danske tekster. Den introduceres af direktør på Nordatlantens Brygge, Karin Elsbudóttir, og efter visning drøfter filmskaberne Anya Mathilde Poulsen og Lars Rønnow Torp filmen med Birgir Thor Møller og publikum.

Arrangementet varer i alt ca. 60 minutter. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen. Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid.

Billetter
75 kr. Onlinebilletsalg


Arrangementet præsenteres i samarbejde med Færøernes Repræsentation.


Nordatlantiske Filmdage
Den 29. feb—10. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage 2024 unikke filmoplevelser tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage 

 

FILMINFO

Originaltitel: SOMMERGÆSTEN. Bergithe Johannessen - en pioner i færøsk kunst
Dokumentar: 23 minutter
Producent: Lars Rønnow Torp
Redaktion: Anya Mathilde Poulsen, Gunvor Bjerre
Medvirkende: Eyðun Johannessen, Solveig Hanusardóttir Olsen, Malan Marnersdóttir, Edmund Nielsen
Foto: Lars Rønnow Torp, Karl Zaki, Albert Ostenfeld
Klip: Asla Husgaard
Indtaling: Annika Johannessen
Titelnummer: Meejah - Lítli mín (Mountain)
Produceret med støtte fra: Mentanargrunnur Landsins, Statens Kunstfond
Produktionsselskab: Thin Green Line Productions 2022

Billetsalg

Billetsalg

Nordatlantiske Filmdage 2024

Nordatlantiske Filmdage 2024

Serie: portrætfilm

Serie: portrætfilm

Flere film fra Færøerne

Flere film fra Færøerne