Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

ONE DAY IN THE LIFE OF NOAH PIUGATTUK

Vi åbner Nordatlantiske Filmdage 2023 og årets arktiske hovedserie med mesterinstruktør Zacharias Kunuks nyeste spillefilm, der skildrer et historisk møde på havisen.

Torsdag 2. marts 2023 kl. 19.45 (UDSOLGT)*

OBS. Vi har arrangeret ekstravisning af filmen mandag 6. marts kl. 16.45 (læs mere her).

ONE DAY IN THE LIFE OF NOAH PIUGATTUK
Filmen udspiller sig over en dag i 1961 på forårets havis, hvor en gruppe inuitter med titelkarakteren (Apayata Kotierk) i spidsen mødes med en regeringsudsendt embedsmand (Kim Bodnia), som er kommet for at bede dem om at flytte med deres familier til permanente bosættelser.

Det alt andet end succesfulde møde skildres nærmest i realtid, så dialogen og især kolonimagtens fejlslagne forsøg på at forklare sine hensigter og forventninger lyser op på lærredet. Skildringen af kulturmødet – for ikke at sige sammenstødet – er ikke uden humor, men først og fremmest tåkrummende at overvære, især når man kender historiens gang. Den rigtige Noah Piugattuk blev født i 1900 og blev 96 år gammel. I sin levetid oplevede han tilbagegangen af de 1000-årige traditioner, han var født ind i.

De langsomme sekvensers billedmester
Ligesom i sine tidligere spillefilm kombinerer Zacharias Kunuk myte, historie og folklore i sit filmsprog, hvor de lange sekvenser sniger sig suggestivt ind på tilskueren. Og de emotionelle og historiske lag i den også billedmæssigt stærke film gør den til et af hans hidtil vigtigste værker.

Zacharias Kunuk fra Nunavut i Canada fik sit internationale gennembrud og satte Inuitfilm på verdenskortet med Atanarjuat: The Fast Runner i 2001. Gennembrudsfilmen og Kunuks nye kortfilm The Shaman’s Apprentice (2022) vises også i årets hovedserie Grønland & Arktis.


FESTIVALÅBNING
Filmen (110 min) har engelske undertekster. Arrangementet (inkl. åbningstale og introduktion) varer ca. 130 minutter. Efter filmen byder vi på en forfriskning. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen. Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid.

Billetter
60 kr. Onlinebilletsalg.

 

 

 

Instruktør: Zacharias Kunuk
Manus: Zacharias Kunuk og Norman Cohn
Medvirkende: Apayata Kotierk, Kim Bodnia og Benjamin Kunuk m.fl.
Foto: Jonathan Frantz
Klip: Norman Cohn
Producer: Zacharias Kunuk, Jonathan Frantz

 

 

Billetsalg

Billetsalg

Nordatlantiske Filmdage 2023

Nordatlantiske Filmdage 2023

Filmserie: Grønland & Arktis

Filmserie: Grønland & Arktis