Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

CAFÉKONCERT: ELINBORG

Med sit enestående nærvær og sine personline sange indtager den færøske sanger og sangskriver Elinborg caféen og afrunder denne sæsons intime eftermiddagskoncerter

Fredag 1. december 2023 kl. 17

Elinborg blev født og voksede op i den lille by Gøta på Færøerne, og fra ung alder blev musik og sangskrivning hendes største passion. Hun er dybt påvirket af naturen og omgivelserne, hvor hun voksede op, og hun beskriver sin musik som "mørk elektropop."

I 2016 vandt Elinborg prisen for 'bedste liveoptræden' ved Færøernes Musikpriser, og i 2018 udgav den unge færøske kunstner singlen Brimið, som for nylig blev brugt i den norske Netflix-serie 'Ragnarok'.


Krystalklar melankoli
Sidste år udgav Elinborg sin tredje EP med titlen Vera (som på dansk betyder 'væren') med fem nye sange, der er skrevet af hende selv på hendes modersmål. Albummet blev produceret af hende og søsteren Eivør, og sangene blev co-produceret af Tróndur Bogason, Hallur Jonson og den norske producer, trommeslager og medlem af Highasakite, Trond Bersu.

Med hendes melankolske og krystalklare stemme, der svæver gennem nordiske noir/elektropop-landskaber af mørke synthesizere og elektroniske beats, trækker Elinborg os ind i hendes verden, hvor hun synger om uopnåelig kærlighed og dyb længsel.

Tidligere på året udgav Elinborg singlen Í Verju Tíni, der er en smagsprøve på, hvad der kommer på hendes første album i fuld længde, som hun i øjeblikket arbejder på. Og du kan fordybe dig i hendes magiske musik, når hun lægger vejen forbi Nordatlantens Brygge og fylder caféen med sine enestående sange ved en intim fyraftenskoncert.

CAFÉKONCERTER – FRI ENTRÉ

Tre fredage kl. 17 danner vores hyggelige café rammen om intime eftermiddagskoncerter, hvor du kan tage hul på weekenden til skønne klange fra nord. Dette efterår har vi særlig fokus på Færøerne og afholder koncerterne 29. sept (Jógvan), 3. nov (Jónas Gaard) og 1. dec (Elinborg).

Koncerterne spilles kl. 17.15 og varer ca. 40 minutter.

Der er gratis adgang og caféen med nordatlantiske øl holder åbent til kl. 20.