Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Kim Leine – aftensamtale i litteratursalonen NordOrd

Kim Leine er aktuel med romanen Efter åndemaneren, der afslutter hans missionstrilogi. Oplev ham i en samtale om romanen og trilogien i vores litteratursalon NordOrd

Tirsdag 19. april 2022 kl. 20 (UDSOLGT)

”Kim Leine får det magiske til at fremstå så gysende realistisk, at læseren vakler i sin forståelse af virkeligheden”, skriver Berlingske Tidende om romanen, og Politiken konkluderer at trilogien er en ”enestående litterær præstation”.


Efter åndemaneren

Romanen foregår i slutningen af 1800-tallet og bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. Det er en stor, dramatisk fortælling om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem. Og alt sammen i Kim Leines lige så unikke som besnærende sprog og stil, der tryllebinder én fra start til slut.

Kim Leine er født i Norge og flyttede til Danmark som teenager, hvor han blev uddannet til sygeplejerske, før han flyttede han til Grønland. Han vendte tilbage til Danmark i 2004 og romandebuterede i 2007 med den autobiografiske Kalak. Den meget produktive forfatter fik i 2012 sit internationale gennembrud med Profeterne fra Evighedsfjorden, som han bl.a. modtog Nordisk Råds Litteraturpris for, og som er udgivet i 24 lande. Romanen indledte hans missionstrilogi (også kaldet Grønlandstrilogien), som desuden inkluderer Rød mand/Sort mand (2018) og Efter åndemaneren (2021).


Aftensamtale i NordOrd

Kim Leine samtaler med NordOrds Birgir Thor Møller, før han besvarer spørgsmål fra salen. Arrangementet varer i alt 75 min.

Efter åndemaneren sælges til særpris i litteratursalonens café i salen, både før og efter arrangementet. Salen åbner 45 min før arrangementets start.


Entré: 60 kr. Onlinebilletsalg (UDSOLGT)


   

 

Billetsalg (UDSOLGT)

Billetsalg (UDSOLGT)