Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

JÓN KALMAN STEFÁNSSON – aftensamtale i litteratursalonen NordOrd

Oplev den romanaktuelle islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson i aftensamtale med hans danske oversætter Kim Lembek i vores litteratursalon NordOrd.

Mandag 7. november 2022 kl. 20 (UDSOLGT)

Politiken har meget rammende kaldt hans prosa ”strømmende og associerende, fejende flot og forførende”. Og da hans roman Stjernernes knitren udkom på dansk i fjor skrev Dagbladet om forfatteren Jón Kalman Stefánsson: ”Ingen over og ingen ved siden af”.

Dit fravær er mørke
Nu er Jón Kalman Stefánsson romanaktuel igen. Denne gang med familiesagaen Dit fravær er mørke (udkommer i efteråret), der ubesværet flytter læseren frem og tilbage i tiden og fra en islandsk bygd til Paris og Marseille, via hovedpersonen der er ramt af hukommelsestab.

I Island skrev avisen Morgunblaðið, at den er "en familiehistorie, en kærlighedsfortælling, en beretning om livet på landet og en historie om historier. Det er poetisk og smukt og så fyldt med kærlighed og sorg at ingen kan undgå at blive berørt.” 

Aftensamtale i NordOrd
Med udgangspunkt i de to nyeste romaner på dansk, Stjernernes knitren (2021) og Dit fravær er mørke (2022), samtaler Jón Kalman Stefánsson med sin danske oversætter Kim Lembek.

Samtalen varer 60 minutter og derpå besvares enkelte spørgsmål fra salen. 

Arrangementet varer i alt 75 minutter.

Romanerne Stjernernes knitren og Dit fravær er mørke sælges til særpris i litteratursalonens café i salen, både før og efter arrangementet. Salen åbner 45 min før arrangementets start. 


Onlinebilletsalg

 

Jón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988 og har udgivet flere digtsamlinger, noveller og romaner. Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole, arbejdet som bibliotekar og siden 2000 som forfatter på fuld tid.. Han boede i København i årene 1992-95. Jón Kalman Stefánsson har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder.

Billetsalg

Billetsalg