Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

DOBBELTKONCERT MED JASMIN OG KÓBOYKEX 

Der er langt op til en helt særlig aften, når Jasmin og Kóboykex lander på Nordatlantens Brygge.

Fredag den 29. april kl 21-23.15

Vi glæder os vildt til at byde velkommen til denne særlige aften med to færøske bands, man ikke hører hver dag i København.

Kóboykex
Vi lægger ømt ud med duoen Kóboykex, hvor to cowboys i lyserødt og lyseblåt træder op og giver den fuld gas som selvproklamerede skandinaviske mestre i "Countronica".

Kóboykex er en ny færøsk duo, som i deres sangtekster drager kærligt ironiske og hårdt stikkende paralleller mellem det færøske samfund og det amerikanske bibelbælte. Homofobi, kristen fundamentalisme, racisme og heteronormativisme – ingenting går ram forbi i denne elektroniske versionering af countryen, hvor hilsner til så forskellige forgængere som Beck, Ennio Morricone, Patsy Cline, The White Stripes og Mirwais lader sig høre.

Kóboykex består af to anerkendte færøske kunstnere med rødder i hver sin genre. Sigmund har sine rødder i punk og rock’n’ roll og er kendt fra bandet Joe & the Shitboys, og Heiðrik á Heygum er en etableret, prisbelønnet sanger på Færøerne og har sine rødder i 50’er-pop og indie-musik.

 

Jasmin og band
Efter en kort pause er scenen Jasmins. Bandet Jasmin er tredobbelt vinder af Faroese Music Award (FMA) og har taget de færøske radiolyttere -– og også de danske – med storm lige fra deres debut EP I Know it’s Over (2019).

Forsangeren med den inciterende mørke og melodiske vokal Jasmin Mote, er født og opvokset på Færøerne, men har også rødder i Kenya. Og fornemmelsen af kulturer, der mødes og ubesværet svinger sammen, er også karakteristisk for det musikalske univers, hvor upbeat electronica fusionerer med nordisk noir. Det er sexet og melankolsk, som man kan høre det på bandets seneste EP Not that surprised.

Udover sanger og sangskriver Jasmin udgøres bandets besætning af Bergur Fonsdal Johannesen, Vinjar Egilsnes Petersen og Harald Fonsdal Johannesen.

 

Koncerten varer to timer med et kvarters pause.

Dørene åbnes kl. 20.30

Billetter
Entré: 150, -

Onlinebilletsalg


Nordatlantens venner

Der er en rabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

 

BILLETSALG

BILLETSALG