Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Grønland og fremtiden

Mød de grønlandske folketingsmedlemmer Aki-Matilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz Larsen, der samtaler med Martin Breum og besvarer spørgsmål fra salen

Tirsdag 5. april 2022 kl. 20 (UDSOLGT)

Løsrivelse, selvstændighed, statsdannelse. Fællesskaber og partnerskaber. Begreberne og holdningerne er forskellige, når Grønlands fremtid sættes til debat. Alt peger dog mod øget national selvbestemmelse. Og selvom der ikke er enighed om vejen og tidshorisonten, så er selvstændighed en målsætning for flertallet i Grønland. 

I 2019 kom så Donald Trump med sit tilbud om at købe Grønland. I sig selv et bizart forslag, men også en tydeliggørelse af de storpolitiske interesser, der er på spil i Grønland, hvor forskellige internationale aktører er klar til at spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens Grønland.


Samtale og debat

Der er mange forskellige stemmer og holdninger i debatten, og denne aften kan du stifte bekendtskab med Grønlands to medlemmer af Folketinget og blive klogere på deres visioner for Grønlands fremtid.

Folketingsmedlemmerne Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz Larsen (IA) samtaler i første halvdel af arrangementet med journalist og forfatter Martin Breum, før vi i anden halvdel åbner op for spørgsmål fra salen.

Arrangementet varer i alt 90 minutter. Salen og dens café åbner 45 minutter før det starter.


Entré: 60 kr. Onlinebilletsalg (UDSOLGT)


Aftenens medvirkende:

Aki-Matilda Høegh-Dam har været folketingsmedlem siden 2019 for Siumut. Hun sidder også i partiets hovedbestyrelse og er bl.a. næstformand i Grønlandsudvalget, der beskæftiger sig med emner, der vedrører Grønland og forholdet mellem Grønland og Danmark, og medlem af Den Arktiske Delegation, Forsvarsudvalget og Retsudvalget.

Aaja Chemnitz Larsen har været folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit siden 2015 og var medlem af Grønlands Landsting 2014-2018. Hun er desuden formand for Grønlandsudvalget og medlem af Den Arktiske Delegation, Forsvarsudvalget, Retsudvalget og Udenrigsudvalget. 

Martin Breum er foredragsholder, journalist og forfatter med særlig fokus på udviklingen i Arktis og i rigsfællesskabet. Han har skrevet flere bøger, bl.a. Hvis Grønland river sig løs (2018) og senest Grønland og den amerikanske forbindelse (2021).

 

                     

Billetsalg (UDSOLGT)

Billetsalg (UDSOLGT)