Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

VEKSLINGER / VÄXLINGAR

Oplev oplæsninger, performance, musik og film, når tidsskrifterne KULTURO og Ordkonst lancerer deres nyeste numre, lavet i samarbejde under titlen Vekslinger / Växlingar.

Søndag 14. nov 2021 kl. 15

Økonomi er udtryk for både begær og behov, og vekslinger og transaktioner mellem kultur og økonomi sker på alle planer – fra samfundets makroniveau ned til det mest hverdagslige i mødet mellem mennesker. Men hvordan fremtræder sprogets økonomi, varens effekter, kunstværkets finansielle forudsætninger?


VEKSLINGER / VÄXLINGAR

Kom med til udgivelsen af de to tidsskrifters samarbejde under titlen Vekslinger / Växlingar, hvis formål er at optrevle og fremlægge økonomiens betydning for kunsten i dag. 

På programmet er Hannibal Andersen, Love Axelsson, Samuel Teeland, Snelle og Majse Vilstrup, der alle har bidraget til tidsskrifterne. Og du vil opleve oplæsninger, performance, musik og film, der omhandler samspillet mellem kunst og økonomi.


ARRANGEMENTET

Det danske tidsskrift KULTURO arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, politik og litteratur, og det svenske Ordkonst fungerer som Lunds Universitets litterære tidsskrift. På baggrund af deres samarbejde vil arrangementet foregå både på dansk, svensk, norsk og engelsk.   

Arrangementet varer i alt 120 min. Dørene åbner 45 min. før start, og der vil være salg fra både Ordkonst og KULTURO i salens café.

Billetter: 60 kr.
Onlinebilletsalg



_____________

MEDVIRKENDE


Hannibal Andersen
(f. 1985) er uddannet fra billedkunstskolerne ved det Kgl. Danske Kunstakademi i 2017 og London College of Communication i 2013. Han arbejder med økonomiens myter og skyggesider og har udstillet og præsenteret bl.a. på PET Projects i Athen, MAXXI i Rom, Marrakech-biennalen og Kunsthal Charlottenborg, Sophienholm og Rønnebæksholm i Danmark. 

Majse Vilstrup (f. 1993, København). Tidligere uddannet fra Kunstakademiet i Wien og Konsthögskolan i Malmø. Hun bor i øjeblikket i Göteborg og studerer sit sidste år på en kandidat i Film på HDK-Valand. Vilstrup arbejder lige nu på produktionen af sin afgangsfilm, som vil have premiere i januar 2022.  

Samuel Teeland (f. 1984) er uddannet i engelsk og statskundskab fra Lunds Universitet og University of California, Davis. Teeland er både digter og oversætter og arbejder i skæringspunktet mellem sprog, dets materielle begrænsninger og dissociative potentiale. Han er tidligere blevet publiceret i tidsskrifterne Shipwrights, Ordkonst och L'amour L'morte og har bl.a. oversat digterne Jenny Tunedal og Leif Holmstrand. Han er desuden en del af litteraturplatformen MALMÖTXT.

Love Axelsson (f.1998) har gået på Skurups Folkgögskolas skrivelinje. Han skriver mestendels poesi og er tidligere blevet trykt i Ordkonst. Nu debuterer han som Ordkonst-prosaskribent med ”Feriepraktik”: en selvbiografisk tekst om et job, som handlede om at undersøge, hvad et job egentlig er.

Maria Hilde (f.1992) har en Master i Informatik ved UiO, arbejder med film og har redigeret musikvideoer for bl.a. Vilde Tuv, Sassy 009 og Kingskurk One.

Kunsterprojektet Snelle begyndte i starten af 2020 og er fremdeles i en udforskende og åben fase.


STØTTE
Samarbejdsprojektet Vekslinger / Växlingar præsenteres af KULTURO og Ordkonst med støtte fra Statens Kunstfond, Nordisk Kulturfond, Svensk-danska kulturfonden, Folkuniversitetet og Den Akademiske Forening for Lund og i samarbejde med bl.a. Nordatlantens Brygge. 

Foto øverst: Majse Vilstrup

 

Billetsalg

Billetsalg

KULTURO

KULTURO

ORDKONST

ORDKONST