POSEIDONKVARTETTEN
Kom med når en af Nordens bedste strygekvartetter gæster Nordatlantens Brygge
Tirsdag 29. juni 2021 kl. 17
Vi glæder os til at præsentere koncerten med den enestående Poseidonkvartet. Denne sommeraften vil kvartetten spille mesterværker af Haydn og Schubert for os, og aftenen afsluttes med et glas rosévin på kajen (i tilfælde af regn i foyeren).
Poseidonkvartetten
Kvartetten udgøres af Jon Gjesme og Christine Enevold på violin, Ettore Causa på viola (bratsch) og Joel Laakso på cello. Navnet Poseidonkvartetten har de taget efter den græske havgud, og for de fire musikere symboliserer navnet deres fælles stræben efter at få stemninger og kontraster frem i musikken: Fra det blikstille og blide over det harmonisk bølgende og til det temperamentsfulde, oprørte. Kvartettens medlemmer oplever, at de i deres samspil og samarbejde har en unik fælles forståelse for, hvordan musikken skal fortolkes, fraseres og formidles til publikum, så man kan glæde sig til at en koncert på højeste niveau.
Aftenens program
Haydn Strygekvartet i D-dur, op 76 no 5 (Largo)
Allegretto
Largo
Menuetto: Allegro
Finale: Presto
Schubert: Strygekvartet no 14 i d-mol D810 (Døden og pigen)
Allegro
Andante con moto
Scherzo: Allegro molto
Presto
Praktisk info
Koncerten begynder kl. 17.00 og varer 60 minutter. Dørene åbner 16.15.
Pris 130 kr. inkl et glas rosé
Onlinebilletsalg
Covid-19
Koncerten afholdes efter gældende retningslinjer for kulturarrangementer med siddepladser. Kom venligst i god tid og vis hensyn til hinanden. Husk også dit coronapas. Læs mere.
Nordatlantens venner
Der er en rabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.
Tusind tak for økonomisk støtte fra Dansk Musiker Forbund, Solistforeningen, Christianshavns Lokaludvalg og Pianoværkstedet