Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Kom tæt på de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris 2021

Hvad kan der ske i mødet mellem de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris? Kom og deltag i et arrangement, hvor vi bliver klogere på forfatterne og de nominerede værker.

Mandag 1. nov. 2021 kl. 18

Ni romaner, fire digtsamlinger og én novellesamling er nomineret. Værkerne er kendetegnet ved sprogligt nærvær og kompromisløshed. De indeholder skildringer af kapitalismens forfald og begær, hæsblæsende frigørelse og strid i nære relationer, og der gives et bud på overlevelsesmetoder, spådomme om jordens fremtid og en blomsterdal fuld af døde.

Vi har allieret os med kulturjournalist Yukiko Duke og jurymedlem Sara Abdollahi. De vil styre slagets gang og sørge for, at vi får smagsprøver fra de nomineredes værker. 

Arrangementet præsenteres af Nordisk Samarbejde og litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge. Det varer 90 minutter, og dørene åbnes 30 min før det begynder.

Gratis tilmelding her 

_______________
DE NOMINEREDE

Danmark
Asta Olivia Nordenhof: Penge på lommen. Scandinavian Star. Del 1. Roman. Basilisk, 2020.
Ursula Andkjær Olsen: Mit smykkeskrin. Digtsamling. Gyldendal, 2020

Finland
Pajtim Statovci: Bolla. Roman. Otava, 2019.
Heidi von Wright: Autofiktiv dikt av Heidi von Wright. Digte. Schildts & Söderströms, 2020.

Færøerne
Lív Maria Róadóttir Jæger: Eg skrivi á vátt pappír. Digte. Forlaget Eksil, 2020.

Grønland
Niviaq Korneliussen: Naasuliardarpi. Roman. Milik Publishing, 2020.

Island
Andri Snær Magnason: Um tímann og vatnið. Roman. Forlagið, 2019.
Guðrún Eva Mínervudóttir: Aðferðir til að lifa af. Roman. Bjartur, 2019.

Norge
Vigdis Hjorth: Er mor død. Roman. Cappelen Damm, 2020.
Lars Amund Vaage: Det uferdige huset. Roman. Forlaget Oktober, 2020.

Det samiske sprogområde
Inga Ravna Eira: Gáhttára Iđit. Digte. Davvi Girji, 2019.

Sverige
Johanne Lykke Holm: Strega. Roman. Albert Bonniers Förlag, 2020.
Andrzej Tichý: Renheten. Noveller. Albert Bonniers Förlag, 2020.

Åland
Sebastian Johans: Broarna. Roman. Nirstedt/litteratur, 2020.


Vinderen offentliggøres 2. november
Vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2021 offentliggøres den 2. november i forbindelse med Nordisk Råds Session i København og modtager statuetten Nordlys samt 300.000 kr.

Nordisk Råds Litteraturpris
Nordisk Råds Litteraturpris er blevet uddelt siden 1962 og gives til et skønlitterært værk som er skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller essaysamling, som lever op til høje litterære og kunstneriske krav. Formålet med prisen er at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog, samt for det nordiske kulturfællesskab.

 


Arrangementet præsenteres af Nordisk Samarbejde og litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge.

Tilmeld dig her

Tilmeld dig her

Flere arrangementer

Flere arrangementer