Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Kom tæt på de nominerede til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2021

Kom og hør en debat mellem de nominerede om, hvad nordisk børne- og ungdomslitteratur er og kan.

Mandag 1. nov 2021 kl. 16 (UDSOLGT)

Fjorten nordiske billedbøger, ungdomsromaner og fremtidseposser er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2021. Årets nominerede handler blandt andet om social holdbarhed og nutidens klimakrise. De behandler også spørgsmål som identitet, eksistens, seksualitet og skildrer det sociale kredsløb, som vi alle er en del af.

Vi har allieret os med Nadia Mansour, adjunkt og Ph.d. Hun vil styre slagets gang og sørge for, at vi får smagsprøver fra de nomineredes værker.

Arrangementet præsenteres af Nordisk Samarbejde og litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge. Det varer 90 minutter, og dørene åbnes 30 min før det begynder.

Gratis tilmelding her 
NB. Vi beklager, men der er ikke plads til flere til dette arrangement.


_______________
DE NOMINEREDE

Danmark
Vulkan af Zakiya Ajmi. Ungdomsroman, Gads Forlag, 2020.
Den rustne verden, 3 – Ukrudt af Adam O. Fremtidsepos, Høst & Søn/Gyldendal, 2020.

Finland
Mitt bottenliv – av en ensam axolotl af Linda Bondestam. Billedbog, Förlaget M, 2020.
Kesämyrsky af Siiri Enoranta. Roman, WSOY, 2020.

Færøerne
Sum rótskot af Marjun Syderbø Kjelnæs. Ungdomsroman, Bókadeild Føroya Lærarafelags, 2020.

Grønland
Aima Qaqqap Arnaalu af Bolatta Silis-Høegh. Billedbog, Milik Publishing, 2020.

Island
Blokkin á heimsenda af Arndís Þórarinsdóttir og Hulda Sigrún Bjarnadóttir. Ungdomsroman, Mál og menning, 2020.
Grísafjörður: Ævintýri um vináttu og fjör af Lóa H. Hjálmtýsdóttir. Ungdomsroman, Salka, 2020.

Norge
Min venn, Piraten af Ole Kristian Løyning og Ronny Haugeland (ill.). Børnebog/roman, Vigmostad & Bjørke, 2020.
Aleksander den store af Peter F. Strassegger. Ungdomsroman, Samlaget, 2020.

Det samiske sprogområde
Jođašeaddji Násti af Kirste Paltto og Laila Labba (ill.). Ungdomsroman, Davvi Girji, 2019.

Sverige
Jag och alla af Ylva Karlsson og Sara Lundberg (ill.). Billedbog, Rabén & Sjögren, 2020.
De afghanska sönerna af Elin Persson. Ungdomsbog, Bonnier Carlsen, 2020.

Åland
Nattexpressen af Karin Erlandsson og Peter Bergting (ill.) Ungdomsroman, Schildts & Söderströms og Bonnier Carlsen, 2020. 

Vinderen offentliggøres den 2. november
Det er de nationale medlemmer af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, som har nomineret værkerne. Vinderen af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris præsenteres sammen med vinderne af Nordisk Råds øvrige priser den 2. november i København i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten "Nordlys" og 300.000 danske kroner. 

Om Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris
Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris blev uddelt for første gang i 2013. Prisen er resultatet af de nordiske kulturministres mangeårige ønske om at styrke og fremhæve børne- og ungdomslitteraturen i Norden. Prisen gives for et skønlitterært værk for børn og unge skrevet på et af de nordiske sprog. Værket kan være en kombination af tekst og billeder og skal opfylde høje litterære og kunstneriske krav.

Formålet med Nordisk Råds fem priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde, samtidigt med at anerkende fremtrædende kunstneriske og miljømæssige indsatser.


 

Arrangementet præsenteres af Nordisk Samarbejde og litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge.

Tilmed dig til arrangementet her (UDSOLGT)

Tilmed dig til arrangementet her (UDSOLGT)

Flere arrangementer

Flere arrangementer