Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

FÆRØSKE FRISTELSER

Filmserie på Nordatlantiske Filmdage 2021

Festivalhit, premierefilm, intimkoncert og prisbelønnede kortfilm. Årets færøske del af programmet byder på regulære fristelser.

Vi indleder serien med Maria Tórgarð og Cecilie Debells dokumentarfilm Skål (Skál). Filmen er den første, der er færdiglavet med støtte fra Norddok-puljen, som blev oprettet i 2019 for at fremme filmisk samarbejde med og viden om de nordatlantiske lande i Danmark. Den usædvanligt fine og anmelderhyldede film sætter barren højt for de kommende Norddok-film. 

Skål blev et festivalhit på årets CPH:DOX, og i september vandt den New Nordic Voice-prisen på Nordisk Panorama 2021, og vi ser frem til at vise og fejre den i samarbejde med Det færøske filminstitut, Filmshúsið, og Færøernes Repræsentation.  

Vi ser også frem til at præsentere den nye færøske spillefilm 111 good days (111 góðir dagar), der udfolder en sorthumoristisk beretning om en døgenigt, som konfronteres med det voksenliv og ansvar, han så tydeligt foragter. Filmen er instrueret af Trygvi Danielsen (aka Silvurdrongur), der også kendes som poet og rapper – og som desuden medvirker i filmen Skål.  

Inspireret af de færøske hoymatbit-koncerter, hvor musikere inviterer publikum til små koncerter hjemme i deres egne stuer, afholder vi desuden i år en intimkoncert i vores filmsal – med ingen ringere end Færøernes nyeste stjerneskud, Greta Svabo Bech.

Du kan også opleve Færøerne i vores serie Rigsfællesskabet på film, og så kan du møde filminstruktør Andrias Høgenni og se tre af sidste års bedste færøske kortfilm, når vi i samarbejde med Copenhagen Short Film festival præsenterer Nordatlantiske Kortfilmsperler.

__________
PROGRAM

Fre 1. okt. kl. 20 (UDSOLGT)
Tors 7. okt 16.45 (ekstravisning):
SKÅL 
Vi fejrer den usædvanligt fine og anmelderhyldede dokumentarfilm. Mød instruktørerne Cecilie Debell og Maria Tórgarð og nyd et glas bobler efter visningen. Ekstravisning 7. okt kl. 16.45 (uden instruktørbesøg).
Læs mere.


Lør 2. okt. kl. 17 & søn. 3. okt. kl. 14:
111 GOOD DAYS
Ny færøsk spillefilm tegner sorthumoristisk portræt af en ung døgenigt, der konfronteres med voksenlivet. Mød instruktør Trygvi Danielsen.
Læs mere 


Tors 7. okt kl. 16.45
SKÅL / SKÁL
Ekstravisning af den prisvindende og anmelderhyldede dokumentarfilm (uden instruktørbesøg).
Læs mere


Fre 8. okt kl. 20.30
GRETA SVABO BECH
Oplev Færøernes nye stjerneskud ved en særlig intimkoncert under Nordatlantiske Filmdage 2021.
Læs mere

__________________________
FLERE FILM FRA FÆRØERNE


Ons 6. okt kl. 20
FÆRØERNE.DK
Dokumentar om de færøske selvstændighedsforhandlinger med Poul Nyrup Rasmussen-regeringen ved årtusindskiftet. Mød instruktør Ulla Boje Rasmussen og politiker Sjúrður Skaale.
Læs mere I Serie: Rigsfælleskabet på film


Lør 9. okt kl. 14
KORTFILMPERLER
I samarbejde med Copenhagen Short Film Festival sætter vi fokus på udviklingen i grønlandsk og færøsk film. Mød Bill Bering, Inuk Jørgensen og Andrias Høgenni.
Læs mere I Særvisning


Lør 9. okt. kl. 17
KONGEHUSET PÅ FÆRØERNE
Kongehuset, Færøerne og rigsfællesskabet er i fokus, når Jakob Gottschau og Martin Breum viser og drøfter deres nye tv-dokumentar.
Læs mere I  Serie: Rigsfælleskabet på film


Nordatlantiske Filmdage 2021

Se festivalens samlede program på nordatlantens.dk/filmdage og få dine opdateringer på festivalens facebookside.

Nordatlantiske Filmdage 2021 er støttet af Det Danske Filminstitut, Nordens Institut i Grønland og Islands Ambassade og præsenteres i samarbejde med Grønlands Repræsentation, Færøernes Repræsentation, Cinemateket, FILM.GL, Det færøske Filminstitut (Filmshúsið), Islands Filmarkiv, Icelandic Film Centre og Øst for Paradis.

 

Nordatlantiske Filmdage 2021 - se det samlede program

Nordatlantiske Filmdage 2021 - se det samlede program