FÆRØFEJRING
Deltag i en poetisk refleksion over (rigs)fællesskabet ved performer og storyteller Tam Vibberstoft.
13. juni 2021 kl. 14.00 (få billetter)
13. juni 2021 kl. 15.30 (UDSOLGT)
FÆRØFEJRING
Færøfejring er en tværæstetisk performance, som fejrer den dansk-færøske forbindelse og ansporer publikum til at reflektere over tilhørsforhold og national identitet.
Forestillingen har form som en gudstjeneste og er en poetisk refleksion over de symboler og ritualer, vi kan bygge rigsfællesskabet på. Den består af korte indslag, hvor fortællinger blandes med film, musik, sang og digte, som alle belyser Færøerne for udefrakommende. For “klogt er gæstens øje”, som et færøsk ordsprog så passende udtrykker det.
Sanselig, rolig og ceremoniel oplevelse
Publikum er gæster ved denne fejring, som er en sanselig, rolig og ceremoniel oplevelse. Den bliver ledet af performer og storyteller Tam Vibberstoft, som indtager rollen som værtinde.
Forestillingens korte indslag er skabt af Tam Vibberstoft i samarbejde med multikunstner Ole Wich, tekstildesigner Ann Dam Árnastein, forfatter Sissal Kampmann, komponist Lea Kampmann, forfatter/foredragsholder Lisbeth Nebelong, forfatter Adda Lykkeboe og teaterinstruktør Barbara Simonsen.
Arrangementet
Arrangementet varer 45 min. og afholdes iht. gældende retningslinjer for kulturarrangementer med siddepladser. Af samme årsag er der et begrænset antal siddepladser/billetter. Husk mundbind og coronapas. Desuden beder vi jer møde op i god tid og vise hensyn til hinanden. Læs mere.
Billetter: 80 kr.
Onlinebilletsalg til 13/6 kl. 14.00
Onlinebilletsalg til 13/6 kl. 15.30
Nordatlantens venner
Der er en rabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.