Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

PALOS BRUDEFÆRD – med oplæg 

Filmhistorisk klassiker optaget i Østgrønland med manus af Knud Rasmussen og instrueret af tyske Friedrich Dalsheim

Søndag 8. marts 2020 kl. 14

Ovenpå flere dokumentariske film ville Knud Rasmussen skabe en film, der kunne bringe en fortælling om livet i Østgrønland ud til et større publikum. Og det gjorde han med Palos brudefærd, der skildrer et trekantsdrama på en boplads, hvor fangerne Palo og Samo begge bejler til den smukke Navarana.

Rasmussen var imponeret over den tyske film S.O.S. Isbjerg og fik derfor et tysk filmhold til optagelserne af den ambitiøse Palos brudefærd, der blev produceret af danske Palladium. Selv fik Rasmussen madforgiftning, blev transporteret hjem og gik bort 21. december 1933. Han så derfor aldrig den færdige film, der fik premiere med en filmet prolog ved statsminister Thorvald Stauning den 5. marts 1934.

Filmdagenes Birgir Thor Møller giver et kort oplæg om tilblivelsen af Palos Brudefærd, før den vises med Staunings prolog.


Arrangementet
Filmen (90 min) har dansk tekster.
Arrangementet varer 105 minutter.
Salen og filmcaféen åbner 45 minutter før visningen.


Billetter

60 kr. Onlinesalg 


Nordatlantiske Filmdage 2020: Den tyske forbindelse

5.-15. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Denne visning indgår i årets hovedtema: Den tyske forbindelse, der er arrangeret i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark og er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020.

Billetsalg

Billetsalg

Nordatlantiske Filmdage 2020

Nordatlantiske Filmdage 2020

Læs mere om årets hovedtema: Den tyske forbindelse

Læs mere om årets hovedtema: Den tyske forbindelse