Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

NJORD 2020: MUSIKKENS MARKEDSDAG – gå på opdagelse i lyden af Nordatlanten

Oplev en dag fyldt med ny kunstmusik og nordiske folketraditioner for store såvel som små, når NJORD Biennale 2020 indtager pakhuset og udforsker lyden af Nordatlanten.

Lørdag 1. februar 2020 kl. 11-17

NB. Fri entre hele dagen (se programmet længere nede)

Programmet har vi døbt Musikkens Markedsdag. Fordelt over de fem etager i vores historiske pakhus inviterer musikfestivalen NJORD Biennale 2020 til en vaskeægte opdagelsesrejse: Fra færøsk kædedans over islandsk kormusik, grønlandske sagn og børneopera til koncert med den verdensberømte fløjtenist Michala Petri.

MUSIKTEATER FOR BØRN
Musikteatret SAUM gæster med deres forestilling Vølvens Dom. En børneopera inspireret af digtet ”Vølvens Spådom” fra den ældre nordiske mytologi. Vølven kan skue tilbage i fortiden og se ind i fremtiden – og det, hun ser, er kaos og Ragnarok, men også håb og genopstandelse.

Vølvens Dom er en rå og uhyggelig forestilling om grådighed og forandring. Om en klode under pres såvel som en ukuelig tro på handling. I spidsen for forestillingen står den Reumert-nominerede islandske komponist Hugi Gudmundsson. På scenen og bagom produktionen står et hold fra Norge, Island, Færøerne og Danmark. 

MASKEDANS & GRØNLANDSKE SAGN
I Grønland har man en lang tradition for åndemaning og i Inuitternes historie er trommedans og - sang en vigtig og integreret del af det traditionelle Inuit samfund. I Uuaajerneq (Maskedans) forenes trommesang, dans og det traditionelle livssyn i et dramatisk udtryk, hvor det rene klovneri, frugtbarhedsdansen og frygtens sande natur udspiller sig på scenen og blandt publikum. Herboende skuespiller Benedikte ’Bendo’ Schmidt danser sin egen fortolkning af maskedansen og indvier publikum i maskernes farver og symbolikker.                         

I skæret af en tranlampe dramatiserer Benedikte Bendo Schmidt også fortællingen Qarrtsiluni, om tilblivelsen af de hellige sange. 

KONCERTER
I den store sal på femte etage vil det i løbet af dagen være muligt at sætte sig til rette og nyde et udvalg af nordisk folklore og ny kompositionsmusik. Blandt andet vil det herboende islandske kammerkor STAKA diske op med et program af både nye og traditionelle islandske sange, mens fløjtenisten Michala Petri i selskab med Nordic String Quartet vil optræde med kompositioner af blandt andet færøske Sunleif Rasmussen.

MARKEDSPLADS
I hele huset i øvrigt vil man kunne opleve musik og poesi med rødder i hele Nordatlanten. Herunder duoen DuoH, der optræder med værket Piseq inspireret af et gammelt grønlandsk sagn, såvel som man vil kunne støde på den færøske guitarist Ólavur Jakobsen, der spiller unikke færøske toner.

Desuden er der hele dagen åbent og gratis adgang til vores aktuelle udstilling Siku Ajorpoq - isen er usikker, der præsenterer Ragnar Axelssons og Carsten Egevangs enestående fotografier fra Grønlands fjerneste egne. 

 

MUSIKKENS MARKEDSDAG - LYDEN AF NORDATLANTEN

PROGRAMMET 

11-17 // Fri entre hele dagen

STUEETAGEN
11.00 Velkomst: dørsnaps, saft og tørfisk
Hele dagen: Fotoudstillingen SIKU AJORPOQ – isen er usikker

1. SAL
11.30 Grønlandsk maskedans
15.00 Grønlandske sagn ved Bendo Schmidt
16.00 Danseforeningen Fótatraðk byder op til dans

2. SAL
13.30 Nordatlantisk inspireret musik ved KIMI trio
15.00 Færøsk guitarspil ved Ólavur Jakobsen

3. SAL
Tag en slapper

4. SAL
13.00 Grønlandsk inspireret musik ved DuoH
15.00 Færøsk musik ved DuoH

5. SAL
12.00 Koncert: Islandsk kormusik ved Staka
13.00 Musikteater for børn: VØLVENS DOM
14.00 Koncert: Michala Petri og Nordic String Quartet
15.00 Musikteater for børn: VØLVENS DOM

MEDVIRKENDE
Michala Petri, solo fløjter (DK), Nordic Strings Quartet (Nordisk), Musikteatret SAUM (Nordisk), Folkedanserforeningen Fótatraðk (FO), Bendo Schmidt (GL), Ólavur Jakobsen (FO), KIMI trio (IS), DuoH (DK), Staka (IS)

ARRANGØR
Programmet er sammensat af NJORD Biennale 2020 og præsenteres i samarbejde med Nordatlantens Brygge.

Læs mere om NJORD Biennale 2020 her.

 

Fri entré - hele dagen

Fri entré - hele dagen

NJORD Biennale 2020 besøg festivalens hjemmeside

NJORD Biennale 2020 besøg festivalens hjemmeside

Arrangementet på facebook

Arrangementet på facebook