Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

MOVIE DAYS - med instruktørbesøg

Amerikanske film, danske Anders And-blade og islandske spøgelser. Mød instruktør Fridrik Thór Fridriksson og se hans både muntre og nostalgiske skildring af barndommen i 1960’ernes Island.

Søndag 4. marts kl. 14

Der er liv og glade dage i Reykjavik i de tidlige 1960’ere, hvor drengen Tómas vokser op med bl.a. fodbold, biografture, rockmusik, tv og demonstrerende kommunister. Under et sommerophold på landet stifter han så bekendtskab med det traditionelle Island. Deriblandt fortællekunsten, og hvordan spøgelser håndteres. Og sommeren byder på flere både mere og mindre muntre overraskelser.

Movie Days (Bíódagar) er baseret Fridrikssons egen barndom. Filmens manus skrev han sammen med sin barndomsven, forfatteren Einar Már Guðmundsson, og den sammenlignes ofte med Fellinis Amarcord. Movie Days blev desuden indledningen til et frugtbart islandsk-dansk samarbejde mellem filmselskaberne Icelandic Film Corporation og Zentropa Entertainments.

Arrangementet
Filmen varer 82 minutter og vises med engelske tekster.
Arrangementet inkluderer instruktørsamtale og varer ca. 105 minutter.
Salen og filmcaféen åbner 45 minutter før visningen.

Billetter: 
60 kr onlinesalg


Dansk-islandsk filmfejring 1918/2018

Islands 100-års suverænitetsjubilæum markeres på Nordatlantiske Filmdage 2018 med en særlig fokus på dansk-islandsk filmsamarbejde. Serien er arrangeret i samarbejde med Islands ambassade og præsenterer en perlerække af film og instruktørbesøg under festivalen, som åbnes af Islands ambassadør i Danmark, Benedikt Jónsson. Læs mere om jubilæumsserien her.

Nordatlantiske Filmdage 2018
1.-8. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage unikke filmoplevelser fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Festivalen er støttet af Det Danske Filminstitut, Islands Ambassade i København og Nordens Institut i Grønland (NAPA) og præsenteres af Nordatlantens Brygge i samarbejde med FILM.GL, Tórshavn Film Festival, Islands Filmarkiv og Icelandic Film Centre. Læs mere på www.nordatlantens.dk/filmdage 

Billetter

Billetter

Nordatlantiske Filmdage 2018

Nordatlantiske Filmdage 2018