Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Den dansk-islandske filmforbindelse 1918/2018

Se bl.a. Erik Ballings islandske film Pigen Gogo (1962) og Hlynur Pálmasons danske film Vinterbrødre (2017), når vi i samarbejde med Islands Ambassade fejrer dansk-islandske og islandsk-danske spillefilm.

1.-8. marts på Nordatlantiske Filmdage 2018


Se en perlerække af både nye og ældre film, når vi sætter fokus på det filmsamarbejde, som i disse år blomstrer mellem Island og Danmark, og som har en lang og fascinerende historie.

Dansk-islandsk filmfejring
Serien er arrangeret i samarbejde med Islands Ambassade i København i anledning af Islands 100-års suverænitetsjubilæum, og den byder bl.a. på  Erik Ballings islandske film Pigen Gogo (1962) og Hlynur Pálmasons danske film Vinterbrødre (2017). 

Mød også instruktører som Fridrik Thór Fridriksson (Movie Days), Rúnar Rúnarsson (Sparrows) og Dagur Kári (Voksne mennesker), der alle har arbejdet i både Danmark og Island, og hvis prisbelønnede film spejler den kreative styrke i samarbejdet mellem filmlandene.

PROGRAM

Torsdag 1. marts kl. 20.00 (Udsolgt)
Torsdag 8. marts kl. 16.45 (Ekstravisning af filmen)
UNDER THE TREE - festivalåbning
Nordatlantiske Filmdage 2018 åbnes med ny islandsk film, der giver en underfundig skildring af tragikomiske konflikter i Reykjavik. Festivalen åbnes af Islands ambassadør i Danmark, Benedikt Jónsson, og filmen introduceres af manusforfatter Huldar Breiðfjörð.
Læs mere

Søndag 4. marts kl. 14.00
MOVIE DAYS - med instruktørbesøg
Amerikanske film, danske Anders And-blade og islandske spøgelser. Mød instruktør Fridrik Thór Fridriksson og se hans både muntre og nostalgiske skildring af barndommen i 1960’ernes Island.
Læs mere

Mandag 5.marts kl. 20
SPARROWS - med instruktørbesøg
Prisbelønnet og smuk skildring af barndommens sidste sommer, som udspiller sig i en afsidesliggende afkrog af Island. Mød instruktør Rúnar Rúnarsson efter visningen.
Læs mere

Man. 5. marts kl. 16.30 (Ekstravisning)
Tirsdag 6. marts kl. 16.30 (Udsolgt)
VINTERBRØDRE + ATELIER - med oplæg
Filmskribent Nanna Frank Rasmussen introducerer Vinterbrødre, som vises sammen med et andet stærkt bidrag til nutidens dansk-islandske filmkunst, kortfilmen Atelier, instrueret af Elsa María Jakobsdóttir.
Læs mere

Onsdag 7. marts kl. 20
VOKSNE MENNESKER - med instruktørbesøg
Med en lige så tør som lavmælt humor skildrer Dagur Káris danske film en række særegne eksistenser, der prøver at finde fodfæste i tilværelsen. Mød instruktøren efter visningen.
Læs mere


Torsdag 8. marts kl. 20
PIGEN GOGO - med oplæg 
Erik Ballings islandske film fra 1962 er en regulær perle i den dansk-islandske filmhistorie, og det er med lige dele glæde og stolthed, at vi afrunder Nordatlantiske Filmdage 2018 med en særvisning af filmen, som ikke har været tilgængelig i Danmark i årtier.
Læs mere


FLERE FILMOPLEVELSER FRA ISLAND

Se også dokumentarfilmen Kitchen Sink Revolution, som instruktør Halla Kristín Einarsdóttir drøfter med filmskribent Nanna Frank Rasmussen efter visningen fredag 2. marts KL. 16.45
Læs mere


100-ÅRS SUVERÆNITET
Island blev suveræn stat, da forbundsloven trådte i kraft den 1. december 1918. I samarbejde med Islands Ambassade markerer vi 100-års jubilæet med en række arrangementer, der spejler de gode og frugtbare relationer mellem Island og Danmark. Senere på året præsenterer vi bl.a. dansk-islandske forfattermøder, sagaaftener, koncerter og kunstudstillinger - og her skal det handle om dansk-islandsk filmsamarbejde.

VIL DU VIDE MERE OM DANSK-ISLANDSK FILMHISTORIE?

Allerede sommeren efter forbundsaftalen var trådt i kraft, realiserede Nordisk Filmkompagni sit ambitiøse projekt om at filmatisere Gunnar Gunnarssons romancyklus Borgslægtens Historie – den allerførste spillefilm, som er indspillet i Island. Stumfilmen er for tiden under restaurering, og imens vi venter på at kunne se den igen, kan vi passende fejre ovenstående milepæle fra vores fælles filmhistorie.
Læs mere i årets festivalfolder, der bl.a. indeholder en filmhistorisk artikel om den dansk-islandske filmforbindelse 1918-2018, skrevet af filmdagenes Birgir Thor Møller. 
Læs folderen her 



STØTTER OG SAMARBEJDSPARTNERE
Nordatlantiske Filmdage 2018 er støttet af Det Danske Filminstitut , Islands Ambassade i København og Nordens Institut i Grønland (NAPA) og præsenteres af Nordatlantens Brygge i samarbejde med FILM.GL, Tórshavn Film Festival, Islands Filmarkiv og Icelandic Film Centre
 

Billetsalg

Billetsalg

Læs mere om Islands 100-års suverænitets-jubilæum

Læs mere om Islands 100-års suverænitets-jubilæum

Se hele programmet for Nordatlantiske Filmdage 2018

Se hele programmet for Nordatlantiske Filmdage 2018