Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Lisbeth Nebelong i NordOrd

Siri Ranva Hjelm Jacobsen er aktuel med romanen Ø og Lisbeth Nebelong med Færø Blues Trilogien. Oplev de to forfattere i en aftensamtale om deres bøger, der med hver sit udgangspunkt skildrer færøsk-danske relationer.

Onsdag den 8. februar kl. 20

Kort før besættelsen emigrerer det unge forlovede par Marita og Fritz fra Færøerne til Danmark. De tager det meste af historien om deres liv med sig i graven, men to generationer senere rejser deres barnebarn tilbage til Færøerne for at få indblik i den historie, hun aldrig rigtig har kendt. Med den anmelderroste debutroman ”Ø” har Siri Ranva Hjelm Jacobsen fornyet den klassiske slægtsroman i en fascinerede og gribende fortælling om udvandring og familieforhold på tværs af Atlanterhavet.

Også Lisbeth Nebelong har beskæftiget sig indgående med transatlantiske relationer mellem Danmark og Færøerne, hvor hun er født. Og nu er hendes tre anmelderroste romaner ”Når engle spiller Mozart”, ”Færø Blues” og ”Møde i mol” udkommet samlet i ”Færø Blues Trilogien”. Bogen fortæller om den livslange passion mellem danske Lisa og færøske Kári. Samtidig er den en unik fortælling om forholdet mellem Danmark og Færøerne og livet i Norden fra 1960’erne til nu.

Aftensamtale i Nord
Forfatterne samtaler med NordOrds Birgir Thor Møller, hvorefter publikum kan stille spørgsmål. Arrangementet forventes at vare 90 minutter (inkl. kort pause), og der vil være bogsalg i litteratursalonens café, der åbner en time før arrangementet.

Billetter
60 kr. onlinesalg via Billetto.dk.

Støttet af

billetter

billetter