Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

YARN - strikkebio med instruktørbesøg

Se dokumentarfilmen Yarn, der skildrer og fejrer nutidens alsidige strikkekultur, som udfolder sig på tværs af landegrænser og i nye kunstneriske sammenhænge. Medbring gerne dit eget strikketøj.

Søndag 5. marts kl. 14

Strikning og hækling er i manges øjne blot gammeldags håndværk og i nogles sågar trist husflid. Men i virkeligheden er der en ny og hurtigt voksende strikkekultur og ikke mindst kunstneriske strømninger, der bringer garn ind i utallige nye sammenhænge over hele verden.

Den islandske dokumentarfilm Yarn (Garn) følger en håndfuld kunstnere og strikkere, der alle bruger garn på hver deres unikke måde, så det bliver provokerende kunst, en politisk erklæring, en poetisk cirkusforestilling og kunstnerisk legeplads. Den både underholdende og tankevækkende film bringer os på en inspirerende strikkerejse, der går fra Island til bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Polen, Cuba, USA og Canada. Og selve filmen har ydermere været et regulært og anmelderrost festivalhit i alverdens lande.

Strikkebio med instruktørbesøg
Yarn (Garn, 2016) er instrueret af Una Lorentzen i samarbejde med Þórður Bragi Jónsson og Heather Millard med manus af Krishan Arora (og en af de nævnte vil være til stede ved visningen). Medbring gerne dit strikketøj, så sørger vi for dæmpet strikkebelysning i dele af salen under visningen.

Filmen varer 79 minutter og vises med engelske undertekster. Arrangementet varer ca. 100 minutter. Døren til salen og dens café åbner 45 minutter før visningen.

Billetter
60 kr. Online billetsalg via Billetto.dk.

Nordatlantiske Filmdage 2017
1.-8. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat.

billetter

billetter