Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

NORDISK 2015: Ida Wenøe (dk) + HULDA (fo) + The New World Vulture (no)

Festivalturnéen Nordisk bringer for tredje gang ny og spændende musik fra den spirende undergrund i de nordiske lande ud til det danske land. Denne gang præsenterer vi acid-folk fra danske IDA WENØE, skæv, men dansabel norsk pop fra THE NEW WORLD VULTURE, samt fortryllende beats fra færøske HULDA.

Fredag den 30. januar 2015 kl. 21

Ida Wenøe var tidligere frontfigur i bandet Boho Dancer, der i 2011 vandt DR’s Karrierekanonen. Clash Magazine beskriver hendes lyd som værende “fortryllende acid folk med en dyb personlig kant” og Paul Lester kommenterer i The Guardian at hun “lyder som den unge fortæller af hendes egne magiske og dystre fantasier …”. I starten af 2015 udkommer hendes første soloplade ”Time of Ghosts”.

Norske Kyrre Bjørkås fremfører refleksiv popmusik under navnet The New World Vulture. Her kører bas- og trommegrooves sit eget løb. Musikken veksler mellem hidsig, elektronisk, pænt klædt på, krigsmalet og konfliktfyldt. Debutsinglen “Drill A Hole” udkommer i januar 2015. Kyrre Bjørkås har arbejdet internationalt med lyd, video, installation og performance, og har været en del af kunstkollektivet Det är Jag som är döden siden 2005. De røde tråde i Bjørkås' produktioner har været refleksioner omkring sprog, pop, magt og perception.

HULDA er fra nogle fortryllende øer som tit er dynget i tåge, mystik og overtro. Blandt andet overtroen om Huldufólk, som er overnaturlige væsner der bor i sten, men det sker dog at mennesker får et glimt af deres verden. HULDAs musik er omringet af mystik med trykkende beats og en krystal klar kvindelig vokal som HULDA bruger i forskellige lag, stemninger og styrker. Det kommende debutalbum er optaget i tæt samarbejde med Jens L. Thomsen (ORKA).

På Nordisk 2015 har HULDA den talentfulde Sakaris Emil Joensen fra bandet SAKARIS med på scenen.

Tjek youtube-traileren.
Se omtale på gaffa.dk.

Idéen til Nordisk turnéerne blev født i 2012 blandt en række kulturhuse, som ønskede at få den nye gode musik fra Norden ud til kulturhuse og spillesteder, hvor publikum ikke var forvænt med at opleve sprit-nye og knap så kommercielle navne fra de nordiske lande.

Billetter

Billetter

Tjek Ida Wenøe

Tjek Ida Wenøe

Tjek the new world vulture

Tjek the new world vulture

tjek hulda

tjek hulda

vind billetter til koncerten

vind billetter til koncerten