Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

BARBARA - VILD SOM HAVET

I samarbejde med Goethe-Institut Dänemark viser vi Frank Wisbars tyske Barbara-filmatisering fra 1961, der har den svenske Bergmann-stjerne Harriet Anderson i titelrollen.

Tirsdag den 30. september kl. 20

Den unge læge Hr. Poul kommer til Færøerne for at overtage en praksis efter en afdød kollega. Det bliver hans skæbne, at han møder den unge og smukke lægeenke Barbara, der er vild af natur og har et blakket rygte. I modstrid med både sine hensigter og alle gode råd falder han for hende, og de indleder et passioneret forhold, der bliver stormfuldt og som i sin yderste konsekvens ryster hele øsamfundet.

Filmhistorisk sjældenhed
Den tyske Barbara-filmatisering adskiller sig markant fra både Jørgen-Frantz Jacobsens roman og Nils Malmros’ velkendte filmatisering ved at flytte handlingen fra 1700-tallet til det 20. århundrede. Desuden er den mandlige hovedperson ikke nyuddannet præst, men læge. Tematisk er den dog stadigvæk den gribende, dramatiske og lidenskabelige kærlighedsberetning om den færøske femme fatale, Barbara.

Filmens originaltitel er Barbara - Wild wie das Meer, og den havde biografpremiere i stort set hele Norden i de tidlige 1960’erne. Den har dog ikke været tilgængelig i årtier, og vi er både glade for og stolte af at kunne præsentere den i en nytekstet version som Barbara – vild som havet.

Arrangementet
Filmen er i farver og varer 96 minutter. Den har tysk tale og vises med danske tekster samt kort oplæg ved Færøske Biodages programkurator, Birgir Thor Møller. Det samlede arrangement varer 110 minutter, og der er åbent i Biocaféen en time før og efter visningen.

Onlinebilletsalg på www.politikenbillet.dk/nordatlanten

billetter

billetter

se hele programmet

se hele programmet