Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: Lukket
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Bæredygtighed og vedvarende energi på Færøerne

Foreningen for de færøske studerende, MFS, arrangerer den 17. maj kl. 19.30 et debatarrangement for færøske studerende og andre interesserede i Danmark.

Fredag den 17. maj kl. 19.30

Længe har der været relativt tavst omkring bæredygtighed og vedvarende energikilder på Færøerne, specielt på den politiske scene. Men nu er der kommet gang i flere projekter og konkrete målsætninger er sat på dagsordenen.

Færøerne vil sænke CO2 udledningen med 20 % i 2020, og fra 2005 til 2012 er det faldet med 7 %. Siden 2009 har Færøerne haft en vejrpolitik/drivhuspolitik, der har til mål at sænke drivhusgasserne. Indtil videre har det dog vist sig ikke at være effektivt, da udladet var større i 2012 end i 2009. En kritik går på, at der skal større og mere omfattende politiske tiltag til. F.eks. var grøn udvikling ikke en del af dagsordenen til seneste Lagtingsvalg i 2011.

Færøerne er en lille nation, og udledning i forhold til befolkningstal er derfor høj. Dette skyldes bl.a. fiskeriflåden, der udleder 40 % af den samlede emission af CO2 i Færøerne, og fiskeindustrien, der bruger 40 % af det samlede fossile forbrug i Færøerne.

Flere tiltag er sat i gang med det mål at skabe et mere bæredygtigt og grønnere Færøerne, de fleste inden for vand- og vindenergi. F.eks. har SEV, det færøske elselskab en strategi, hvor 75 % af Færøernes strømforbrug skal komme fra vedvarende energikilder i 2020. Dette sker blandt andet ved opsætningen af vindmøller, og ved brug af søfald som energikilder. Også skibsrederier, så som Varðin Pelagic har investeret i en katalysator, der skal nedsætte CO2 udladet.

Til arrangementet inviteres repræsentanter fra de forskellige projekter, samt politikere, der sammen vil give os en større viden om emnet og lægge op til en bred diskussion om udviklingen af grøn og blå energi i Færøerne.

Bag arrangementet står MFS Foreningen for de færøske studerende. Læs mere om MFS.


Læs mere om MFS